22. oktober 2021
Korsørs Christian Jacobsen (i forgrunden) tabte for tredje gang i træk på hul 18 i sin kamp mod Asserbo. Mod Næstved delte han med Jacob Skov Olesen. Markus Wellemberg (i baggrunden) fra Næstved vandt begge sine singler i weekendens runder. Foto: John Ringstrøm
Korsørs Christian Jacobsen (i forgrunden) tabte for tredje gang i træk på hul 18 i sin kamp mod Asserbo. Mod Næstved delte han med Jacob Skov Olesen. Markus Wellemberg (i baggrunden) fra Næstved vandt begge sine singler i weekendens runder. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved Golfklub nærmere finalekamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved Golfklub nærmere finalekamp
Sport Sjællandske - 20. juni 2021 kl. 21:28
Af John Ringstrøm

Med to sejre i weekenden over henholdsvis Royal Golf Club og Korsør Golfklub kom Næstved Golfklub et stort skridt nærmere en oprykningskamp til elitedivisionen.

Det afhænger dog stadig af »finalekampene« i 1. divisions sidste spillerunde 21. og 22. august, da Asserbo er lige i hælene tre point efter og med lidt held og dygtighed kan fravriste sydsjællænderne førstepladsen.

Men Næstved gjorde i hvert fald, hvad de skulle i weekenden, ved at vinde begge deres kampe og de stillede også med stort set stærkest mulige hold, da både Christoffer Bring og Jacob Skov Olesen er hjemme fra deres college i USA.

- Det var vildt og fedt. Vi havde det godt nok svært i Royal, for det er en svær bane at spille på, men holdet kæmpede. Det var sejt, lyder de rosende ord fra Næstveds elitesportschef, Christian Bring.

Flere gange var hans spillere nede i de respektive matcher, men fik vendt det hele til en samlet sejr på 10-8.

- De gav ikke op, selv om de var nede, så vi var glade, siger han.

Christoffer Bring fik dog ikke den bedste start på sin »home-coming«, da han tabte 4/5 til Royals professionelle Nicolai Kristensen.

- Nicolai er altid stabil og jeg spillede ikke fantastisk. Men søndag spillede jeg noget bedre golf og fik oprejsning, siger Christoffer Bring, der sammen med Jacob Skov Olesen, Møns Alexander Frances og den tidligere Næstved-spiller Frederik Birkelund drager til Frankrig mandag for at repræsentere Danmark ved det individuelle EM.

Søndag lykkedes det med Brings gode golf at slå Korsørs Mark Haastrup og samlet vandt sydsjællænderne 13-5 over vestsjællænderne.

- Matcherne var meget mere tætte, end cifrene antyder. I snit var vi samlet nede efter 10 huller, men fik igen vendt det. En spiller som Markus Wellemberg var fire nede efter fem huller i sin match (mod Silas Knudsen, red.). På hul 10 er han tre nede, men jeg kunne se i hans øjne, at han stadig havde troen på det, konstaterer Christian Bring.

Wellemberg vandt sin match 2/1 og Knudsen og det var blot et eksempel på, at Næstved var ovenpå tilsidst i lokalopgøret mod Korsør.

- I dag (søndag, red.) var Næstved bare bedre end os. De spillede fint og havde et par gutter, der spillede rigtig fint, siger Korsørs spillende kaptajn, Michael Jürgensen.

- Vi kan ikke matche Næstved over seks mand. Vi førte ellers i alle singler, men de fik vendt dem rundt. For anden dag i træk var jeg den eneste, der kunne vinde en single for os, siger Jürgensen, der var en anelse skuffet over præstationen hos nogle af sine holdkammerater.

- Vi får nok en »finale« om nedrykning mod Royal, men vi har ikke en chance, hvis vi spiller som mod Næstved, erkender Korsør-kaptajnen, der dog havde roser til unge Silas Knudsen, der var tre under banens par efter 14 huller, men alligevel måtte se sig slået af Wellemberg, som beskrevet længere oppe.

Michael Jürgensen selv var tæt på en banerekord i Korsør, da han var ni slag under par efter 13 huller. Men da han førte stort over Næstveds pro-træner Martin Hansen, nåede han ikke at putte ud på hul 15 og vandt derfor 7/5.

Korsør tabte lørdagsmatchen 7-11 til Asserbo, hvor præstationerne til gengæld var noget bedre end om søndagen.

- Der spillede vi fornuftigt og vi var uheldige med ikke at få et point eller mere. Men vi havde ikke marginalerne, mener Michael Jürgensen, der nu kan se frem til sidste spilleweekend, hvor det formentlig bliver afgørende mod Royal.

- Den er fifty-fifty. Royal har et godt hold og en svær bane. Men vi skal være bedre indbyrdes i tilfælde af pointlighed, siger Jürgensen, der i første møde spillede 9-9 mod Royal.

Næstved fik hjælp af netop Royal søndag, hvor københavnerne hjemme også spillede 9-9 med Asserbo, som nu er tre point efter sydsjællænderne. Næstved skal altså »bare« vinde over enten Asserbo eller Royal i sidste runde for at tage førstepladsen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?