29. marts 2020
Frederikke Brenøe gjorde det så godt, at hun endte med at blive mandsopdækket, da Næstved/Herlufsholm var en tur i Aabenraa. Foto: Jens Wollesen
Frederikke Brenøe gjorde det så godt, at hun endte med at blive mandsopdækket, da Næstved/Herlufsholm var en tur i Aabenraa. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: NHH-kvinder blander sig i topstrid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

NHH-kvinder blander sig i topstrid
Sport Sjællandske - 23. februar 2020 kl. 21:23
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved/Herlufsholm var på besøg i grænselandet - nærmere bestemt Aabenraa, hvor man fik hevet to vigtige point med hjem til Sjælland efter en 28-26-sejr.

Den kom i hus på trods af en yderst forstærket modstander. Sydstjernen havde nemlig valgt at hive to normale 1. divisionskeepere og Sønderjyskes 1. divisionstopscorer Leonora Demaj.

- Der gik seks minutter, så valgte vi at mandsopdække hende, men alligevel scorede hun vist 12 mål, siger Næstved/Herlufsholm-træner Kim Kærgaard.

Han vil ikke brokke sig over Sønderjyske og Sydstjernes prioritering, men han mener dog ikke, at den måde, som man her forstærker holdet på er i tråd med reglen om, at man må bruge tre spillere fra et højere rangerende hold.

- Meningen med den regel er, at den skal være med til at udvikle unge spillere, og det kan man så overveje, om man gør her. Reglen er, som den er, og den kan jeg ikke brokke mig over, men jeg ville nok have været lidt ked af det, hvis vi havde tabt, siger Kim Kærgaard.

Nu endte det hele godt for Næstved/Herlufsholm, der var bedst i fem mod fem-spillet. Frederikke Brenøe blev mandsopdækket, når sydsjællænderne var på bolden.

- Vi fandt nogle gode løsninger offensivt. Det er klart, at vi brændte lidt mere, når det var på to 1. divisionskeepere, men vi spillede os frem til mange gode chancer, siger Kim Kærgaard.

- I det hele taget skal spillerne have ros for, at de leverede en rigtig god kamp. Det er svært at skulle præstere i en tom hal efter tre timer i bus, men det klarede de flot, roser NHH-træneren.

I kampens slutning trådte keeper Luna Froholdt i karakter med nogle vigtige redninger. Det betød, at hun blev dagens spiller, og hvad vigtigere var, så banede det vejen for en Næstved/Herlufsholm-sejr.

Det betyder, at NHH-kvinderne nu ligger med helt i toppen, hvor tre klubber alle har 24 point. NHH har dog spillet en kamp færre end Faaborg og Ollerup.

- Det er meget tæt i toppen, så det er svært at sige noget om muligheden for oprykning, men der skal ikke herske tvivl om, at vi går efter det, siger Kim Kærgaard, der kalder topstriden tæt og uforudsigelig.