22. september 2020
Mathias Kisum nåede at score fem mål for Næstved. Han spillede stort set fast i foråret og spillede også alle træningskampe i sommerens løb, som her mod FC Nordsjælland. Foto: John Ringstrøm
Mathias Kisum nåede at score fem mål for Næstved. Han spillede stort set fast i foråret og spillede også alle træningskampe i sommerens løb, som her mod FC Nordsjælland. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mathias Kisum er fortid i Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mathias Kisum er fortid i Næstved
Sport Sjællandske - 07. september 2020 kl. 22:55
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det blev til 27 kampe i Næstved Boldklubs grønne trøje for 21-årige Mathias Kisum, der mandag sagde farvel til den sydsjællandske 2. divisionsklub.

Kisum havde ellers kontrakt gældende frem til årets udgang, men den er nu ophævet.

- Jeg har dags dato valgt at få ophævet min kontrakt i Næstved, skriver Mathias Kisum i en besked til redaktionen, uden ellers at uddybe hvorfor.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Næstved Boldklub mandag aften, men ifølge avisens oplysninger hænger bruddet sammen med en episode i fredags.

Næstveds nye cheftræner Pedro Hipolito havde ikke udtaget Kisum til startopstillingen i premieren mod Hillerød, hvor der i stedet var blevet plads til Aleksa Todorovic. Serberen havde ifølge sportschef Peter Dinesen også gjort det bedre end Kisum i pokalkampen mod Frederikssund.

Det var Kisum tilsyneladende blevet så fortørnet over, at han meddelte klubben, at han ikke havde tænkt sig at møde op på kampdagen. Den slags trusler skal man være varsom med, for det faldt ikke i god jord hos Næstveds sportslige ledelse, der efter alt at dømme bad spilleren om at blive væk.

Mandag mødte Mathias Kisum så op for at pakke sine ting og tage afsked med klubben. Om det så er spillerens eget ønske, eller en decideret fyring, kan man så gisne om.

Har debatten om sexisme taget overhånd?