24. februar 2020
Niclas Nøhr og Sara Thygesen var skarpest på de afgørende point og vandt 24-22, 23-21 i 2. runde af Thailand Masters. Foto: Claus Rasmussen
Niclas Nøhr og Sara Thygesen var skarpest på de afgørende point og vandt 24-22, 23-21 i 2. runde af Thailand Masters. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Marginalerne var med Nøhr og Thygesen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marginalerne var med Nøhr og Thygesen
Sport Sjællandske - 23. januar 2020 kl. 15:51
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Marginalerne var med mønboen Niclas Nøhr og makkeren Sara Thygesen, da de torsdag spillede sig i kvartfinalen i Thailand Masters i badminton.

Den danske mixeddouble slog japanerne Kyohei Yamashita og Naru Shinoya 24-22, 23-21 efter at have overlevet to sætbolde i andet sæt.

- Selvfølgelig er det marginaler, som afgør det til sidst, og heldigvis var de til vores fordel, siger Niclas Nøhr.

Danskerne fik en fin start på kampen og bragte sig hurtigt foran 7-3, og parret var da heller aldrig bagud i første sæt.

- Kampen bliver egentlig spillet ret meget på vores præmisser. Jeg syntes, vi ret hurtigt finder ind i en rytme og kommer foran, selv om de hele tiden prøver at hænge på, siger Niclas Nøhr.

- Midtvejs får de tilgengæld mere fat, og det bliver lidt for hektisk og febrilsk. Men vi holder fast og får lukket sættet efter et par sætbolde.

I andet sæt var det til gengæld japanerne, der var i teten meget af tiden, og Nøhr og Thygesen var nede med sætbolde ved både 19-20 og 20-21.

- Der er meget med- og modvind, så vi vidste godt, at andet sæt ville blive sværere. Heldigvis er den japanske herre ikke så hårdtslående, så vi kunne faktisk spille mere frit, end vi lige troede, siger Niclas Nøhr, der havde en god fornemmelse undervejs.

- Selvom de fører med to-tre point, indtil vi rammer 15, så kan vi godt få lukket dem ned. Og da vi så får fat, syntes jeg egentlig, vi spiller bedst, siger han.

I fredagens kvartfinale skal Niclas Nøhr og Sara Thygesen op mod Tan Kian Meng og Lai Pei Jing fra Malaysia, der er nummer 11 på verdensranglisten og seedet som nummer otte i turneringen.

Niclas Nøhr og Sara Thygesen er nummer 50 på den seneste verdensrangliste.

Den tidligere Skælskør-spiller Line Kjærsfeldt var også i aktion tordag, men hun tabte for første gang i karrieren til Aya Ohori.

Japaneren vandt 22-20, 9-21, 21-13 på lidt under en time og bookede dermed en plads i kvartfinalen.