16. oktober 2021
Andreas Larsen (t.v.) præsenterer stolt sit nye hold for Team FOG Næstveds sponsorer. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Andreas Larsen (t.v.) præsenterer stolt sit nye hold for Team FOG Næstveds sponsorer. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ligastart ligger lige om hjørnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ligastart ligger lige om hjørnet
Sport Sjællandske - 17. september 2021 kl. 06:15
Af John Ringstrøm

Torsdag i næste uge indleder Team FOG Næstved sæsonen i basketligaen med en hjemmekamp mod Randers Cimbria.

En længe ventet premiere for holdets direktør Andreas Larsen og hans nysammensatte mandskab samt den nye, amerikanske træner Andy Hipsher, som efterhånden har været i landet godt halvanden måned.

Sammen har de spillet en del træningskampe mod både stærke og mindre stærke modstandere, men samlet står et billede af en meget spændende trup, som Andreas Larsen ser gevaldigt frem til skal byde sig til i basketligaen.

- Jeg er generelt en meget optimistisk person, men hvis jeg ser på de udfordringer, vi har haft med corona og så videre, er vi faktisk lykkedes med at få et stærkt hold. Det er dog svært at komme med en målsætning. Jeg vil gerne se det fungere i praksis først, lyder det fra Team FOG Næstved-direktøren.

For nylig præsenterede han hele truppen samt coach Hipsher for klubbens sponsorer ved et storstilet »tip-off-arrangement«, og her kunne man ved selvsyn konstatere, at det er en flok velvoksne, toptrænede basketspillere, der er hentet ind.

- Vi har denne gang brugt lang tid på at finde spillerne og her har vi også nydt godt af Andy Hipshers store netværk i USA. Han har fundet nogle spillere, vi nok ikke selv havde fået fat i. Men vi må jo også være ærlige at sige, at vi ikke ved, hvor gode vi er og hvor gode de andre er, erkender Andreas Larsen, som dog føler sig forholdsvis sikker på, at der ikke er købt så mange »lotteri-sedler« som tidligere.

- Man ved det jo ikke med sikkerhed, men vores unge spillere er gode og har gjort konkurrencen bedre. De er en gave til os. Så har vi tre danske spillere, der er omkring det danske landshold. Det betyder meget, når man skal have holdet til at kæmpe sammen. Og så er det jo svært at sige, hvordan udlændingene kommer til at præstere, men det ser positivt ud. Især »Kam« (Kameron Williams, red.) og Brevin Pritzl kan virkelig skyde. Brevin satte for nylig 91 ud af 100 trepointskud til en træning, fortæller Larsen.

De mange corona-udfordringer er lagt bag, men Andreas Larsen beretter også om en manglende omsætning på rundt regnet en million kroner. Derfor ser han meget frem til, at der igen kan komme tilskuere, når Team FOG Næstved fortsætter deres hjemmekampe i den gamle Næstved Hal1.

- De andre har selvfølgelig også haft udfordringer, men jeg tror, vi kommer til at hente vores tab ind igen. Det vigtigste er nu, at vi kommer i gang med kampene. Vi får en lille opgave i at folk til at komme ud til kampene igen. Det handler om vane og vi kommer til at gøre en indsats markedsføringsmæssigt, mener Andreas Larsen, der ellers har nydt godt af god opbakning fra sponsorerne.

- Til vores arrangement var der inviteret 85, og der kom 84. Vi har holdt 85 procent af vores sponsorer, og der kommer hele tiden nye til. Der vil altid være nogle, der går og kommer, mens de eksisterende har været sindssygt trofaste, konstaterer basketdirektøren.

Som nævnt kommer Randers på besøg i premieren. En klub, som de sidste to sæsoner har brugt mange penge på at samle et stærkt hold.

- Det undrede mig faktisk, at de ikke kom i finalen. Sidste sæson var Horsens IC også virkelig gode ud fra de penge, de brugte, og de var tæt på at slå Bakken Bears. Men generelt er der ikke så stor forskel på holdene, mener Andreas Larsen, der glæder sig over en ny turneringsstruktur i den kommende sæson.

- Vi spiller et grundspil og de seks bedste tager alle point med over i et slutspil. Alle kampe betyder derfor noget. I slutspillet møder alle hinanden ude og hjemme samtidig, og det er også meget bedre for publikum. De fire bedste mødes derefter i semifinalerne, siger Larsen, der efter Randers løber ind i BMS Herlev ude, Horsens IC hjemme, theView Copenhagen ude, samt Bakken og Svendborg hjemme i den rækkefølge.

- Så er vi da i gang, siger han med et smil.

Rejser du til udlandet i år?