28. november 2020
Jordan Darlington er en af VKV?s professionelle spillere, men lige nu er han sat ud af spillet... Foto: Fresh Lens Productions/VK Vestsjælland
gallery icon

Se billedserie

Jordan Darlington er en af VKV?s professionelle spillere, men lige nu er han sat ud af spillet... Foto: Fresh Lens Productions/VK Vestsjælland
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Liga-spillere i coronakarantæne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Liga-spillere i coronakarantæne
Sport Sjællandske - 22. oktober 2020 kl. 08:31
Af Claus Rasmussen

Onsdag aften skulle VK Vestsjællands herrer have mødt Frederiksberg i ottendedelsfinalen i pokalturneringen, men den kamp er udsat til 4. november, og fredagens kamp mod Middelfart i Volleyligaen bliver heller ikke til noget i denne omgang.

I stedet snupper vestsjællænderne en helt almindelig træningsuge. Dog ikke hele truppen.

Oliver Pihl og canadiske Jordan Darlington er nemlig ikke med, når træner Rolf Meegdes samler sit mandskab.

- Vi har to spillere i isolation efter noget socialt halløj i weekenden. De deltog i det samme arrangement i lørdags, og mandag fik de at vide, at der var en i selskabet, der var testet positiv for corona, bekræfter Rolf Meegdes.

- Men heldigvis nåede de ikke at være i kontakt med nogen andre fra klubben.

Rolf Meegdes understreger, at hverken Pihl eller Darlington har symptomer på coronavirus, så isolationen er udelukkende for en sikkerheds skyld.

- Reglerne er, at de skal vente fire dage inden første test og seks dage inden anden test, siger Rolf Meegdes, der ikke havde problemer med at få udsat de to kampe mod Frederiksberg og Middelbart.

- Hvis der er minimum to spillere i isolation på grund af corona, bliver kampene flyttet, siger han.

Dermed får VKV'erne et noget lettere program i resten af oktober, end oprindelig planlagt.

I den kommende uge venter udekampe mod Marienlyst og Gentofte henholdsvis onsdag og lørdag, så der var lagt op til fire udekampe på halvanden uge.

I foråret var VK Vestsjællands daværende trænerteam Silvio Villa og Konrad Andrulewiz også i isolation på grund af coronamistanke, men denne gang er det altså spillertruppen, der er ramt.

- Det er pænt irriterende. Vi var inde i en god periode, og så bliver vi sat tilbage af det her, siger Oliver Pihl, der er ked af at være årsag til de udsatte kampe.

- Man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvad holdkammeraterne synes om en. Man kan jo altid passe bedre på sig selv, men hverken mig eller Jordan har været i fysisk kontakt med den smittede, og vi gav klubben besked med det samme, siger han.

Den 22-årige centerspiller er også tvunget til at blive væk fra sit job som tømrer, indtil der kommer svar på prøverne.

- Vi blev testet første gang i dag (onsdag, red.), og så skal vi testet igen på fredag. Ingen af os har nogen symptomer, så jeg håber på negativt svar, siger Oliver Pihl.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?