25. november 2020
Næstved Bordtennis? unge sportschefer, Nicolai Nordahl (t.v.) og Jeppe Spottog, har haft nok at se til efter deres tiltræden, selv om der ikke er spillet mange kampe i den danske bordtennisliga endnu. Foto: Jens Wollesen
Næstved Bordtennis? unge sportschefer, Nicolai Nordahl (t.v.) og Jeppe Spottog, har haft nok at se til efter deres tiltræden, selv om der ikke er spillet mange kampe i den danske bordtennisliga endnu. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lang ventetid er slut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lang ventetid er slut
Sport Sjællandske - 23. oktober 2020 kl. 20:16
Af John Ringstrøm

Efter seks ugers turneringspause i den danske bordtennisliga skal Næstved Bordtennis endelig i aktion igen i weekenden, når BB/KBTK, der er en overbygning mellem Brønshøj og København, og Herlev kommer på besøg i Toksværd henholdsvis lørdag og søndag.

Sydsjællænderne lagde ud midt i september med at vinde de to første kampe over Viby og Virum, og klubbens nye sportschef, Nicolai Nordahl håber, at den lille stime af sejre kan fortsættes.

- København burde vi ikke få de store problemer med. Herlev har en bred trup med gode spillere, så det kommer lidt an på, hvad de stiller med. Men vi stiller mere eller mindre i stærkeste opstilling, siger den unge sportschef, der deler »titlen« med Jeppe Spottog.

Næstveds førstehold til lørdagens kamp kommer til at bestå af svenskerne Hampus Söderlund og Magnus Månsson samt de to unge, tjekkiske spillere Radim Bako og Tomas Koldas.

Københavnerne ventes at stille med blandt andre den evige fighter, Carsten Egeholt, og Kim Nylander som de mest kendte. Men holdet har ikke fået så god en start med nederlag i de to første kampe - blandt andet 0-5 til Virum, som Næstved slog 5-3, og 1-5 til Herlev.

Til søndagens kamp mod Herlev støder Malthe Möregårdh til Næstveds trup, hvis det efter de nye corona-restriktioner lykkes at komme fra Sverige, mens Herlev formentlig kommer med stærke spillere som Kasper Sternberg, Thor B. Christensen, Frederik Cöster og Jesper Hedlund.

Stort set alle Næstveds spillere er også tilknyttet svenske klubber i Sveriges næstbedste række. Spillerne må ikke spille i de bedste rækker i to lande.

Den næstbedste, svenske række kaldes »Superettan«, og her har Hampus Söderlund vundet fem og tabt én i første parkryds. Han er udset til nærmest at være »urørlig« for Næstved i bordtennisligaen, men han formåede alligevel at tabe til Virums Mikkel Hindersson.

- Mikkel spillede også bare godt. Hampus skal måske lige vænne sig til rækken og modstanderne. Men har har spillet godt i Sverige og skal nok gøre det godt for os også, mener Nicolai Nordahl, der havde håbet at få en ung kineser på holdet her i første halvdel af sæsonen.

- Han er desværre fanget i Kina på grund af corona-situationen. Og det samme er vores træner Li Moding. Men vi er ikke de eneste, der er ramt af de danske klubber. Jeg tror, Roskilde er en af de eneste klubber, der ikke er ramt, for de har kun EU-spillere. Herlev har også en rigtig god spiller fra Asien, der ikke kan komme til Danmark lige nu, siger Nordahl.

På den anden side af nytår håber Nicolai Nordahl så at få tilgang af en russisk spiller ved navn Nikita.

- Det var meningen, at han skulle træde til og afløse, når den nye kinesers visum udløb efter tre måneder, men lige nu ved vi ikke, hvordan tingene udvikler sig. Vi håber at få Nikita tilknyttet efter nytår, lyder det fra sportschefen, der har fået nok at se til i sit nye hverv sammen med makkeren Spottog.

- Der er nok at se til. Vi spiller jo også selv på vores andethold i 1. division. Der er mange ting, der falder sammen, og med de lange pauser i ligaen, som kan være fra én uge op til seks uger, er det svært at få en rytme i det. De fleste af vores spillere har bare været i Sverige og spille kampe, mens vores to tjekker også træner med hinanden og dem, vi henter ind som sparringspartnere, herhjemme, konstaterer Næstved-chefen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?