2. juli 2020
Ibrahim Laar scorede begge Næstveds måk i 2-2-kampen mod Viborg. Foto: Peter Andersen
Ibrahim Laar scorede begge Næstveds måk i 2-2-kampen mod Viborg. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Laar lyste op i uafgjort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Laar lyste op i uafgjort
Sport Sjællandske - 30. juni 2020 kl. 20:52
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med seks kampe tilbage og dermed 18 point at spille om, var Næstveds 1. divisionshold i fodbold nærmest pisket til at vinde tirsdagens hjemmekamp mod rækkens nummer to, Viborg, hvis det stadig skulle have en realistisk chance for at blive i 1. division.

Jyderne jagter omvendt det absolutte tophold Vejle og skulle også bruge tre point, hvis de ville gøre sig forhåbninger om oprykning til superligaen.

Det gjorde det bestemt ikke bedre for sydsjællænderne, at HB Køge tidligere på aftenen slog Vejle 2-1, men det var alligevel de undertippede værter, der chokstartede mod viborgenserne i en kamp, som blev vist direkte på tv.

Allerede i andet minut var ghaneseren Ibrahim Laar, der fik sin første start i umindelige tider, på færde, men han afsluttede lidt forkølet forbi mål. Fire minutter senere skabte den langlemmede angriber igen uro i Viborgs felt med sin uortodokse stil, da han flot satte hovedet på et lige så flot indlæg fra venstre side af Markus Mlynikowski.

Det var i det hele taget et ganske fint første kvarter af hjemmeholdet, hvor også Ivan Franjic og Victor Jatoba bød ind med aktioner, der kan kategoriseres som udmærkede chancer.

Viborg bed sig dog ind i kampen og overtog langsomt spillet på midten af banen. Samtidig virkede Næstved presset og usikre i opspillet bagfra og på en sådan fejl af Christian Enemark fik Tobias Bech chancen. Viborg-spilleren skar ind i feltet og sparkede fladt bolden ind til 1-1 i det 16. minut.

Herefter bølgede spillet frem og tilbage på både højt og lavt niveau. Det var dog sjældent rigtig højt, men omvendt lavt hos værterne, når der skulle spilles op nedefra fra egne rækker.

Det var til gengæld en hurtig omstilling, der kostede Viborgs anden scoring. En lang bold frem til Mikkel Knudsen, der spurtede fra Mlynikowski i Næstveds venstre side, behandlede

Viborg-spilleren fint og sparkede fladt ind bag Pryts i modsatte side.

Franjic havde umiddelbart inden en flot aktion, da han tog en bold med ind i feltet, men tyskeren manglede et godt slutprodukt på forarbejdet og det løb som alt for ofte ud i sandet.

Efter pausen startede Næstved med fornyet energi og i 52. minut kom udligningen til 2-2. Igen var det Laar, der var klar med hovedet på et perfekt indlæg fra venstre af Ivan Franjic.

Det var Næstved, der dominerede i 2. halvleg, og man havde en fornemmelse af, at bolden bare skulle slås højt ind til Ibrahim Laar, for så skulle han nok blive matchvinder med et hattrick. Men det fik ghaneseren ikke mulighed for, da han med et lille kvarter igen blev skiftet ud til store klapsalver fra de over 400 tilskuere.

Oliver Haurits kom på banen og også Mathias Kisum istedet for Andreas Heimer, men det blev kun lige ved og næsten for hjemmeholdet, selv om Alexander Schmitt havde et drønende langskud, der sneg sig lige over målet.

Omvendt havde gæsterne en enkelt stor chance i slutfasen inden Laar's udskiftning. Tobias Bech ramte stolpen og på riposten måtte Pryts hive en stor redning op af ærmet.

Indskiftede Ahmed Hassan havde også et godt forsøg med fem minutter igen, da han sparkede bolden på underkanten af overliggeren.

Ingen af holdene kom nærmere scoring og det kan ingen af dem heller rigtig bruge til noget i hver sin ende af tabellen. Næstved kan i værste tilfælde endda komme længere væk fra redning, hvis Nykøbing FC onsdag vinder over Fremad Amager. Det vil betyde en afstand på 10 point op til holdene over stregen.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?