20. september 2021
Mikkel Bech Jensen (til venstre) blev nummer to ved DM på langbane. Jacob Bukhave vandt, mens Morten Qvistgaard fik bronze. Der deltog også udenlandske kører ved stævnet, og i den åbne række blev Mikkel Bech nummer fire efter at hans cykel satte ud unden en omkørsel om tredjepladsen. Foto: SK Speedway
gallery icon

Se billedserie

Mikkel Bech Jensen (til venstre) blev nummer to ved DM på langbane. Jacob Bukhave vandt, mens Morten Qvistgaard fik bronze. Der deltog også udenlandske kører ved stævnet, og i den åbne række blev Mikkel Bech nummer fire efter at hans cykel satte ud unden en omkørsel om tredjepladsen. Foto: SK Speedway
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kort vej til DM-sølv i langbane-speedway

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kort vej til DM-sølv i langbane-speedway
Sport Sjællandske - 14. september 2021 kl. 06:11
Af Claus Rasmussen

For et år siden indstillede 27-årige Mikkel Bech Jensen fra Glumsø sin speedway-karriere, men søndag beviste han, at der stadig er fart i ham, når det gælder.

Den tidligere landstræner og verdensmester Erik Gundersen havde bygget en cykel og lokket Mikkel Bech til at stille op på den ved DM på langbane, og sydsjællænderen fik en flot debut i disciplinen.

Mikkel Bech vandt tre af sine fire heat på Skovbybanen ved Haderslev, og da regnskabet var gjort op, stod han med en sølvmedalje om halsen. Kun overgået af Jacob Bukhave.

- Hvis jeg ikke havde fået problemer i 1. heat, så havde jeg lavet 12 point ud af 12 mulige, og så var jeg blevet dansk mester, siger Mikkel Bech, der ærgrer sig over, at karburatoren rystede sig løs fra motoren i åbningsheatet.

- Det var super nederen. Jeg kørte ellers dagens tre hurtigste tider i de tre heat, jeg vandt. Min hurtigste tid var 69,1 sekund, og det var halvandet sekund hurtigere end nærmeste konkurrent, siger Mikkel Bech.

En normal speedwaybane er 300-400 meter lang, mens en langbane er 600 meter.

Underlaget på langbanerne er også anderledes, og der skal bruges en anden teknik i svingene end i almindelig speedway.

Der var altså masser af nye ting, Mikkel Bech skulle vænne sig til, og selv om han havde trænet lidt inden DM, var det alligevel noget andet at være på banen sammen med konkurrenterne.

- Inden konkurrencen havde vi lige tre minutter på cyklerne, og da de var gået, var jeg godt nok nervøs og i tvivl, om det var en god idé, at jeg havde sagt ja. Det virkede noget mere vildt og voldsomt, end jeg havde troet, siger Mikkel Bech.

En stribe Youtube-videoer og en snak med Erik Gundersen gav dog Mikkel Bech den nødvendige ro i maven, inden starten på konkurrencen.

- Der er 20-30 centimeter dybe sport i svingene, og man skal sidde anderledes på cyklen, for den hopper og danser mere end i almindelig speedway - og hiver mere i armene. Så det var nyt for mig. Man da jeg trillede frem til startsnoren, var jeg klar. Og det blev sjovere heat for heat efterhånden, som jeg blev mere dus med det, siger Mikkel Bech.

Synes du, at kommunen er der for dig?