4. august 2020
Korsør/Tårnborg er klar til at trække klubbens hold i 2. division, hvis man ikke kan blive flyttet fra en jysk til en sjællandsk pulje. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Korsør/Tårnborg er klar til at trække klubbens hold i 2. division, hvis man ikke kan blive flyttet fra en jysk til en sjællandsk pulje. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Korsør klar til at trække sig fra 2. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Korsør klar til at trække sig fra 2. division
Sport Sjællandske - 09. juli 2020 kl. 19:42
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Korsør/Tårnborg er klar til at trække klubbens førstehold i 2. division, hvis man ikke får held med en appelsag, hvor man vil flyttes over i den sjællandske pulje. Allerede da det stod klart, at Korsør/Tårnborg skulle en tur over i en jysk/fynsk 2. divisionspulje til den kommende sæson, var der store betænkeligheder og utilfredshed i den vestsjællandske lejr.

Efter en sæson med et skrabet hold og en heroisk indsats af såvel træner Jakob Larsen såvel som spillertruppen var der udsigt til bedre tider for divisionsklubben, da man frem mod den kommende sæson havde fået samlet et stærkere hold, og man havde hevet en god kending af klubben tilbage som træner i skikkelse af Lars Stuhr.

Alle de forkromede planer blev skudt i sænk, da det stod klart, at Korsør/Tårnborg trak sorteper i form af en plads i den jysk-fynske 2. divisionsrække, fordi der er 13 sjællandske 2. divisionshold til den kommende sæson. Siden har klubben indtil videre forgæves forsøgt at få omstødt lodtrækningens ugunst ved i første omgang at appellere afgørelsen med hjemmel i, at man tidligere har spillet med et skvæt antal hold i en pulje for at undgå de ekstra omkostninger og al den besvær det skaber, når et sjællandsk håndboldhold skal købe pendlerkort til Storebæltsbroen.

- Vi sendte en klage over situationen til DHF. Den fik vi i første omgang afslag på, men nu har vi så appelleret i et sidste håb om, at vi kan få omstødt den beslutning. Lige nu går vi og afventer et endeligt svar, siger Jakob Larsen, der sidder i klubbens bestyrelse.

Hvis Korsør/Tårnborgs appel bliver afslået efterlader det klubben med blot én løsningsmodel.

- Så trækker vi holdet fra 2. division. Det er ikke muligt for os at få enderne til at mødes, hvis vi skal over at spille i Jylland og på Fyn, fastlår Jakob Larsen, der angiver flere årsager til den potentielt vidtrækkende beslutning.

- Først og fremmest er der et økonomisk perspektiv i det for os. Vi har i runde tal regnet os frem til, at det vil koste os 100.000 kroner ekstra at skulle til Jylland og Fyn hver anden weekend i en sæson. Den slags penge kan vi ikke bare lige rejse. Slet ikke i de her corona-tider. Det er ganske enkelt ikke realistisk, siger Jakob Larsen.

- For det andet har vi fem spillere, der kører fra København, og dem får vi ikke til at være med på den her Jyllands-færd, så det vil også blive et sportsligt problem for os. Vi vil ganske enkelt ikke have et hold, der har niveau til at være med i rækken, siger Jakob Larsen.

Hvorvidt det er realistisk at få omstødt den nuværende beslutning er nok tvivlsomt, men Jakob Larsen håber til det sidste, at Korsør/Tårnborg finder nåde for appelinstansens blik og bliver tildelt en plads i den sjællandske 2. divisionsrække, der i så fald vil have 13 hold i rækken.

- Den hedder nok 80/20, hvor de 20 procent er vores chance for at få en plads i øst. Det bliver nok svært, men vi håber og tror til det sidste, siger Jakob Larsen.

- Det er en skam, at vi sandsynligvis ender med at skulle trække holdet. Personligt synes jeg, det er en skam med tanke på det store arbejde, vi lagde i at holde sammen på det hele i sidste sæson, siger Jakob Larsen.

Hvis det ender med et nej og dermed en udtrækning af Korsør/Tårnborg fra 2. division, vil det betyde, at klubbens førstehold med overvejende sandsynlighed vil spille i serie 1 i den kommende sæson.

- I så fald vil vi søge om et serie 1-hold. Det er en konsekvens som en enig bestyrelse er klar til at tage. Der er en fornemmelse af, at vi har gjort alt, hvad vi kunne i bestyrelsen for at få det her til at fungere, så vi kan imødegå den her situation med oprejst pande, siger Jakob Larsen, der forventer en snarlig afgørelse og dermed afklaring af Korsør/Tårnborgs skæbne.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?