6. december 2019
Andreas Isager har været inde i lidt af en krise, men mod Rødovre tog keeperen så godt fra, at han blev kåret til Næstved Herlufsholms bedste. Foto: Jens Wollesen
Andreas Isager har været inde i lidt af en krise, men mod Rødovre tog keeperen så godt fra, at han blev kåret til Næstved Herlufsholms bedste. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Keeper førte an i pletrens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Keeper førte an i pletrens
Sport Sjællandske - 10. november 2019 kl. 09:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved Herlufsholm er i top 3 i mændenes 2. divison, men der var ikke meget tophold over sydsjællænderne i den seneste hjemmekamp mod Furesø Håndbold.

Her blev det til et nederlag på 18-25 efter en uinspireret indsats, og det så heller ikke for godt ud fra start, da midterholdet fra Rødovre var på besøg i Herlufsholms Idrætscenter lørdag eftermiddag.

Efter 10 minutter var gæsterne foran med 7-4, men så kan det nok være, der kom gang i værterne.

Keeper Andreas Risager lukkede fuldstændig af i de sidste 20 minutter af første halvleg, hvor han præsterede ni redninger. Da der samtidig kom gang i målscoringen i den anden ende, kunne sydsjællænderne gå til pausen med en klar føring på 15-7. Og så var den kamp sådan set afgjort.

- Vi ville gerne have vasket den grimme plet fra Furesø-kampen væk. Vores hjemmebane skal være et fort, og så er det ikke okay at tabe sådan en kamp, siger Næstved Herlufsholms træner Tomas Laursen, der kunne glæde sig over, at det lykkedes med den sikre sejr på 30-23 over Rødovre.

- Vi var godt forberedt på dem, og havde fuldstændig styr på dem i første halvleg. Men i anden halvleg glemte vi lidt vores aftaler, men vi fik brugt bænken, og alle gør det fint, siger han.

Redninger blev belønnet
I de første 30 minutter var det især Martin Larsen, der førte an med seks scoringer, mens fløj-kollegaen Oliver Romme overtog chefrollen på målfabrikken i anden halvleg.

Otte kasser med blandede fløjskud, kontraafslutninger og straffekast fik han stablet i løbet af den halve time - og han blev også samlet topscorer med en stak på 12 for hele arbejdsdagen.

- Vores fløje laver 19 af vores 30 mål, så det er jeg meget tilfreds med. Vi har været efter dem i forhold til deres afslutninger, og de var meget skarpere i dag. Så det er dejligt, at det vi arbejder med og bruger tid på, giver resultat, siger Tomas Laursen.

Den stærke indsats fra fløjene var dog ikke nok til at gøren af dem til dagens spiller. Den pris snuppede Andreas Isager, der også lige hev en vigtig redning frem, da Rødovre var ved at opbygge lidt momentum efter små 40 minutters spil.

I alt blev det til 14 redninger, og de glæder den 22-årige keeper.

- Det var på tide. Jeg har manglet selvtillid, og det har plaget mig lidt. Min første halvleg er klart den bedste længe, siger Andreas Isager, der har vendt sin lidt triste periode i målet med trænerteamet.

- De sagde, jeg skulle fokusere på de gode ting til træning og i kamp, og så skulle de nok vise mig tillid. Og det gjorde de i dag, siger Andras Isager.

cras