22. oktober 2020
Stine Bierberg lod sig ikke slå ud af kollegaen Cecilie Jespersens alvorlige knæskade. I stedet leverede Slagelse-keeperen en storkamp mod Holbæk. Foto: Thomas Olsen
Stine Bierberg lod sig ikke slå ud af kollegaen Cecilie Jespersens alvorlige knæskade. I stedet leverede Slagelse-keeperen en storkamp mod Holbæk. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kampafgørende keeper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kampafgørende keeper
Sport Sjællandske - 25. september 2020 kl. 12:42
Af Claus Rasmussen

Slagelses unge keeper Cecilie Jespersen var ikke med i torsdagens udekamp mod Holbæk Jernløse Stenhus i 3. division, og hun kommer ikke til at spille håndbold foreløbig.

Målvogteren har pådraget sig en korsbåndskade og var færdig med sæsonen allerede inden, den kom i gang.

Men heldigvis for slagelseanerne har de også rutinerede Stine Bierberg i truppen, og hun leverede en storkamp, da Slagelse vandt 27-20 i Holbæk Sportsby. Og så blev der slet ikke brug for nytilkomne Kristina Børsting i denne omgang.

- Stine Bierberg stod fantastisk. Hun var kampafgørende, og uden hende havde vi været bagud ved pausen, siger Slagelses træner Sebastian Hedemand, der kunne glæde sig over en pauseføring på 14-10.

- Vi dækkede offensivt i første halvleg, men i anden halvleg gik vi ned i 6-0. Vi blev skudt lidt i sænk i begyndelsen, men da vi fik styr på forsvaret, udbyggede vi føringen igen, siger Sebastian Hedemand.

Allerede midt i første halvleg fik Holbæk-keeper Charlotte Kjærside direkte rødt kort for at bremse Ida Kofoed i et kontraangreb, og da værterne også var ramt af et par skader, var de resterende spillere på en ekstra vanskelig opgave.

Mod slutningen af kampen blev forskellen på de to hold da også tydeligere og tydeligere, og i de sidste 10 minutter satte Slagelse for alvor trumf på og skaffede sig en syvmålsejr.

- Vi har fået en markant bredere trup end i sidste sæson, og det var tydeligt at se. Vi kunne blive ved med at skifte ud og holde et højt tempo, siger Sebastian Hedemand, der også glædede dig over en god fordeling af målene.

Alberte Velling, Katrine Glerup og Ida Kofoed delte topscorerværdigheden med fem mål hver, men derudover havde Slagelse også fem andre målscorere.

- Folk spiller en god kamp, men det er ikke sådan, at vi står med en følelse af, at vi har ramt vores topniveau. Vi kan dække meget bedre op, og der er også nogle nye spillere, som lige skal finde helt ind på holdet, siger træneren.

- Vi havde en god fornemmelse inden kampen og troede fuldt og fast på, at vi kunne vinde. Og det var rigtig rart at få to point. Det betyder meget at få slettet nullet fra start.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?