15. oktober 2019
- Det var pænt at Line at tabe i kvartfinalen, så jeg kunne vinde. Vi har ikke prøvet at vinde samtidig endnu, men det sker forhåbentlig en dag, siger Mads Christophersen efter sejren i Polish International. For en uge siden vandt lillesøster Line Christophersen en turnering i Belgien. Foto: Pawe? ?wi?s/Yonex Polish International 2019
- Det var pænt at Line at tabe i kvartfinalen, så jeg kunne vinde. Vi har ikke prøvet at vinde samtidig endnu, men det sker forhåbentlig en dag, siger Mads Christophersen efter sejren i Polish International. For en uge siden vandt lillesøster Line Christophersen en turnering i Belgien. Foto: Pawe? ?wi?s/Yonex Polish International 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I lillesøsters sejrrige fodspor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I lillesøsters sejrrige fodspor
Sport Sjællandske - 22. september 2019 kl. 21:49
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For en uge vandt Line Christophersen turneringen Belgian International, mens storebror Mads tabte i kvartfinalen, men i denne weekend var rollerne byttet om for de to søskende fra Dianalund.

Line Christophersen tabte i kvartfinalen i Polish International, mens Mads Christophersen gik hele vejen og vandt sin første internationale turnering med en finalesejr på 21-6, 21-14 over Ivan Rusev fra Bulgarien..

- Jeg har været i to finaler tidligere, så det var alle gode gange tre. Og det er sgu dejligt, siger den 22-årige Gentofte-spiller, der har mere end bare turneringssejren at glæde sig over.

- Mit niveau har været fint nok på det sidste, og jeg har slået flere top 100-spillere. Det er gået bedst hjemme i hallen i Gentofte i Badmintonligaen, men jeg har haft svært ved at få det bedste spil frem ude i de større haller. Men det er ved at komme nu, siger han.

Anspændt start
På den seneste verdensrangliste er Mads Christophersen nummer 122, men han håber, at sejren i Polen vil sende ham et godt stykke opad.

- Der skulle være muligheder for at komme i top 100, og det er et delmål for mig, siger Mads Christophersen, der skulle bruge et par kampe på at komme rigtigt i gang.

I 1. runde vant han 21-18, 21-17 over Jan Louda fra Tjekkiet, og i 2. runde måtte han bruge næsten en time på slå Daniel Nikolov fra Bulgarien med 22-20 i tredje sæt.

- Jeg vidste jo godt, at det var en turnering, jeg havde en chance for at vinde, siger fjerdeseedede Mads Christophersen.

- Modstanderen i 1. runde har jeg tabt til for nylig, så jeg var lidt anspændt. Og mod bulgareren måtte jeg arbejde mere, end jeg havde regnet med, for han fik mange bolde over og spillede godt. Men i resten af kampene var jeg suveræn, siger han.

Udgangspunktet for Mads Christophersen er stadig en offensiv spillestil, men på det seneste har han også forbedret andre elementer.

- Jeg kigger jo noget video og prøver at lægge en plan. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne vil have angrebet, sætte et højt tempo og presse de andre til at lave fejl. Men jeg er blevet bedre defensivt og kan spille mere roligt. Dem jeg mødte i dag ville for eksempel gerne spille nedad, når de fik løft, så jeg kunne stå længere fremme end normalt, siger Mads Christophersen.

Næste gang det udvidede repertoire skal stå sin prøve bliver i en holdkamp for Gentofte 5. oktober, og derefter følger anden afdeling af den danske grand-prix serie, inden han stiller til start i Ungarn i slutningen af måneden.