27. november 2020
Ahmed Hassan scorede hattrick for Næstved. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Ahmed Hassan scorede hattrick for Næstved. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hattrick af Hassan bag pligtsejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hattrick af Hassan bag pligtsejr
Sport Sjællandske - 25. oktober 2020 kl. 14:48
Af John Ringstrøm

Det var top mod bund, da Næstveds bedste fodboldhold havde besøg af AB Tårnby i 2. division.

Men havde det ikke været for Ahmed Hassan, havde sydsjællænderne måske forladt banen uden at kunne score, selv om også indskiftede Can Özkan scorede til 4-0 kort før tid.

Hassan var mere eller mindre den eneste, der havde skarpheden og så kunne det endda være blevet til mere, end de tre mål han lavede.

Allerede i femte minut fik hjemmeholdet et mærkværdigt straffespark, men dommeren må have ment, der var hånd på i AB Tårnbys felt. Ahmed Hassan eksekverede sikkert og bragte Næstved foran.

Efter den lille halve time var Hassan på pletten igen, da Christoffer Thrane headede en lang bold tilbage på tværs til sin medangriber, der sparkede den resolut ind bag Tårnby-keeperen.

Kort efter var Hassan tæt på igen, men det blev ikke til mere inden pausen.

Bundholdet havde indtil da kun været farlige på omstillinger og hjørnespark, men Viktor Anker i Næstveds mål gav ikke noget væk.

Kampen udviklede sig til en gevaldig rodeforestilling efter pausen, hvor gæsterne bevægede sig længere frem uden dog at få ret meget ud af det. Deres muligheder opstod mest, når hjemmeholdets defensiv mistimede indsatsen.

Spillet var søvndyssende, men et kvarter ind i 2. halvleg fik Ahmed Hassan en gylden mulighed for at fuldende sit hattrick. Han brændte dog sit andet straffespark - denne gang begået mod Christoffer Thrane.

Og så lykkedes det alligevel Hassan at blive tredobbelt måscorer, da han i 74. minut flot afsluttede endnu en assist fra Thrane. Det var Ahmed Hassans syvende sæsonscoring.

Kort efter blev dagens grønne mand skiftet ud, og så blev det »kun« til en enkelt scoring mere ved tyske Özkan.

4-0 til Næstved, der på andenpladsen nu kun er to point efter Nykøbing FC, som netop er modstanderen i næste runde, såfremt DBU og corona-situationen tillader det.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?