2. marts 2021
Der er ideelle forhold for Mathias Gryning og hans elever på banen i RedSand MX Park i det østlige Spanien. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Der er ideelle forhold for Mathias Gryning og hans elever på banen i RedSand MX Park i det østlige Spanien. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gryning lader op Spanien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gryning lader op Spanien
Sport Sjællandske - 19. februar 2021 kl. 06:59
Af John Ringstrøm

Bare to afdelinger af det danske mesterskab blev det til for de danske cross-kørere i 2020, så selv om det blev til en sølvmedalje i »kongeklassen« MX1 for Næstveds Motorklubs Mathias Gryning, er det ikke en sæson, der vil blive husket for ret meget godt.

Så skulle det dog lige være et par VM-afdelinger i slutningen af året i Italien, hvor Gryning et par holdkammerater fra Næstved var med, og netop udlandet er også Grynings frirum lige nu.

Han opholder sig i disse uger i Spanien, nærmere betegnet cross-banen RedSand MX Park i Vilafamés lidt nord for Valencia, hvor han dels underviser andre cross-kørere og dels selv træner og forbereder sig til den kommende sæson.

- Jeg skal være her i fem uger. De første to uger har jeg træningsskole med nogle danske kørere, jeg hjælper hernede, og så bliver jeg hernede de efterfølgende tre uger og har fokus på min egen træning, fortæller den 24-årige slagelseaner.

Mens sneen har væltet ned herhjemme, og nu de fleste steder er smeltet til en ordentlig gang vand, går Mathias Gryning rundt i 16 graders varme og nyder det under solens stråler.

- Det er lidt en drengedrøm, der er gået i opfyldelse. Den her træningsskole, var en mulighed, jeg fik sidste sommer. Nu er det første år, jeg har en træningsskole, og deltagerne har booket gennem mig. Lige nu er det mit arbejde, konstaterer Mathias Gryning, der ikke havde lykkedes med projektet uden støtte fra Team Næstved.

Hele verden er stadig »rød« i Udenrigsministeriets rejsevejledning, hvilket betyder, at rejser til hele verden frarådes.

For Mathias Gryning er der dog tale om en kombination af arbejde og elitesport.

- Alle corona-restriktioner bliver naturligvis overholdt hernede og vi skal også i isolation, når vi kommer hjem. Alt hernede er også lukket bortset fra hotel og cross-banen. Men ellers lægger man ikke så meget mærke til coronaen hernede, konstaterer Næstved-køreren.

Om små to måneder lyder startskuddet til første DM-afdeling, hvis alt går vel, og den er Gryning klar til mere end nogensinde.

- Jeg bliver fuldt ud klar til en hel sæson. Jeg glæder mig. Og det er megafedt, at der skal køres syv afdelinger om DM, siger den stærke vestsjællænder, som sammen med alle konkurrenterne indleder den danske sæson 11. april i HanHerred.

- Jeg kan måske godt forestille mig, at nogle bliver rykket. Men forhåbentlig med en finale på Nisseringen, hvor jeg skal stå øverst på podiet, konstaterer Gryning om finaleløbet på hjemmebanen i september.

Den danske mesterskabs-serie er ikke den eneste, Mathias Gryning skal køre.

- Jeg skal også køre den svenske serie. Desværre falder den sammen med to afdelinger af den danske, men jeg håber det kan nå at blive rykket. De plejer normalt at snakke sammen, siger Slagelse-drengen, der også håber at komme ude og køre et par VM-afdelinger igen.

Som landet ligger lige nu og med de gældende corona-restriktioner vil den DM-serien blive afviklet uden publikum. Til gengæld hører cross-løbene under senioreliteidræt og er derfor undtaget for forsamlingsforbuddet.

Danmarks Motor Union har sammensat kalenderen sådan, at alle løbsserier - ikke kun DM for A-kørere - kan gennemføres selv med et forsamlingsloft på 50 personer.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?