16. oktober 2019
Nicolas Mortensen scorede to gange i FC Helsingørs 3-1-sejr over Slagelse. Foto: Kenn Thomsen
Nicolas Mortensen scorede to gange i FC Helsingørs 3-1-sejr over Slagelse. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Græsallergi blev delvist kureret i Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Græsallergi blev delvist kureret i Slagelse
Sport Sjællandske - 06. oktober 2019 kl. 14:58
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Helsingør har ikke spillet ret godt, når holdet i denne sæson har ramt en udebane, hvor modstanderholdet lægger græs og ikke kunstgræs til som underlag. Den lidt aparte form for græsallergi blev imidlertid kureret, da 2. divisions ubetingede oprykningsfavorit var på besøg i Slagelse. Her leverede man nemlig en fin præstation uden på nogen måde at spille sig ud med en 3-1-sejr til følge.

Der var i det store hele klasseforskel på de to hold. Særligt i første halvleg, så Slagelse ikke meget til bolden.

På to hurtige scoringer af Nicolas Mortensen begyndte det at ligne en potentiel afklapsning af hjemmeholdet, men fra 2-0-scoringen og frem til Jeppe Kjær i samarbejde med Slagelse-keeper Oliver Foss fik lukket kampen med sin scoring til 3-1 fem minutter før tid havde FCH svært ved at udvise samme skarphed, som Nicolas Mortensen havde lagt for dagen.

I mellemtiden havde Christoffer Thrane reduceret på et straffespark begået mod ham selv i første halvlegs døende minutter.

Billede

Christoffer Thrane fik scoret Slagelses første mål i mere end fire kampe. 


Kampfakta
2. division, Pulje 1
Slagelse - FC Helsingør: 1-3 (1-2)
Bedre med

Måske var det 1-2-scoringen, der animerede Slagelse til at gå ud og lægge et lidt højere pres på FC Helsingør efter pausen. Det kom der et par store chancer ud af. Særligt et indlæg fra Mathias Andersen skabte panik i FC Helsingørs defensiv, da Christoffer Thrane var tæt på at heade bolden i mål. Det lykkedes lige akkurat ikke, og derfra satte Helsingør lidt mere tempo i spillet, og derfra var der aldrig tvivl om udfaldet. Umiddelbart bør begge hold gå fra kampen med en god fornemmelse. FC Helsingør fordi man fik tre point, og Slagelse fordi man fik vist bedre takter efter chokstarten, der bragte bange anelser frem.