20. oktober 2019
Jesper Villadsen (i midten af klumpen) har gjort det til 3-3 for FST, mens Fårevejle-spillerne kigger lidt slukøret på de jublende værter. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Jesper Villadsen (i midten af klumpen) har gjort det til 3-3 for FST, mens Fårevejle-spillerne kigger lidt slukøret på de jublende værter. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fuglene kom endelig på tavlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fuglene kom endelig på tavlen
Sport Sjællandske - 15. september 2019 kl. 20:55
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter fire nederlag i sæsonens fire første fodboldkampe og en målscore på 2-19 kom Fuglebjerg/Sandved-Tornemarks hårdt prøvede tropper endelig på tavlen i serie 1.

Det skete hjemme i Fuglebjerg, hvor indledningen mod gæsterne fra Fårevejle ellers indikerede, at det ville gå samme vej som i de første fire kampe.

Efter cirka 20 minutter var gæsterne foran 2-0, og så var det op af bakke igen.

Anfører Lars »Farmer« Andersen reducerede, men inden længe scorede Fårevejle til 3-1.

Inden pausen fik Henrik »Netto« Andersen dog reduceret, da han stod rigtigt på en tværbold efter et hurtigt taget frispark.

Hvad 1. halvleg bød på af mål, kunne 2. halvleg ikke leve op til. Men de sidste 45 minutter blev til gengæld et scenarie i masser af chancer, et enkelt mål og spænding til det sidste.

FST-målmand Andreas Christiansen holdt sit hold inde i kampen med store redninger på forsøg fra Martin Næsby og Metkel Awalom og så kunne Jesper Villadsen omvendt i 90. minut gøre det til 3-3 til stor jubel for hjemmeholdet og dets tilskuere.