31. juli 2021
Alexander Frances fik en fantastisk start på EM med en 1. runde i otte slag under par. Foto: John Ringstrøm
Alexander Frances fik en fantastisk start på EM med en 1. runde i otte slag under par. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremragende EM-start for Frances og Bring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremragende EM-start for Frances og Bring
Sport Sjællandske - 23. juni 2021 kl. 21:56

Christoffer Bring fra Næstved Golfklub var længe på førstepladsen ved EM i Frankrig, men da dagen var omme, måtte han se sig overhalet af sin gode ven Alexander Frances fra Møn Golfklub.

Mens Bring var rundt i imponerende syv slag under par, gjorde Frances det nemlig lige ét slag bedre og kunne notere en 63'er på scorekortet.

Mønboen præsterede en eagle, otte birdies, syv par og to bogeys og er dermed alene i spidsen efter de første 18 huller.

- Det var en sjov runde i dag trods regnen på forni. Jeg er rigtig tilfreds med måden, jeg håndterede dråberne på forni, og derfra var det solid golf, siger Alexander Frances.

- Man vinder ikke turneringen på første dag. Der er mange huller endnu, og jeg glæder mig til at komme i gang igen i morgen tidlig.

På andenpladsen har Christoffer Bring selskab af Pietor Bovari fra Italien, Adrien Dumont de Chassart fra Belgien og Joel Moskatel fra Spanien.

- Jeg spillede rigtig fint i dag - specielt mit lange spil og mine approach slag. Jeg tror, det er første gang, jeg har ramt alle greens på en runde. Det var en god start på turneringen, men der er nogle runder endnu, så nu er det fokus på runden i morgen og forberelse til den, siger Christoffer Bring.

Frederik Birkelund fra Næstved - der stiller op for The Scandinavian - er også med i turneringen på Golf du Médoc Resort, og han lagde fra land med en runde i par. Det rækker til en foreløbig 67.-plads i det 132 mand store felt.

Lidt længere nede på leaderboardet ligger Jacob Skov Olesen fra Næstved Golfklub. Han er tre slag over par og nummer 107.

2. runde spilles torsdag og 3. runde fredag. Derefter går kun de 60 bedste videre til finalerunden lørdag.

På den professionelle Ecco Tour er John Axelsen fra Sorø Golfklub klar til finalerunden i Halmstad Challenge.

Vestsjællænderen var godt nok ét slag over par i 2. runde, og dermed er han samlet i par efter to gange 18 huller.

Det rækker til en 31.-plads i turneringen, der til gengæld er slut for Christian Jacobsen fra Korsør Golf Klub.

Korsoraneren var fire slag over par i 2. runde og misser cuttet med samlet +5.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?