28. maj 2020
Magnus Jørgensen er én af de unge spillere i Næstved, der har fået chancen på 1. divisionsholdet og har været med tilat hæve sydsjællændernes procentpoint i licenssystemet. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Magnus Jørgensen er én af de unge spillere i Næstved, der har fået chancen på 1. divisionsholdet og har været med tilat hæve sydsjællændernes procentpoint i licenssystemet. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremgang hos regionens talenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremgang hos regionens talenter
Sport Sjællandske - 12. maj 2020 kl. 17:53
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var glæde hos de to lokale divisionsklubber i Næstved og Slagelse, da Dansk Boldspil-Union tirsdag eftermiddag delte stjerner ud i det omfattende licenssystem.

Topscorer var FC Nordsjællands talentfabrik, der som den eneste klub i Danmark scorede de maksimale fem stjerner, og dem har de to lokale klubber stadig langt op til.

Men i Næstved glæder talentchef Anders Bergendorff sig over de tildelte 2,5 stjerner, som er en halv mere end sidste gang.

- Vi havde håbet på det, men kun drømt om det. Vi havde satset på to stjerner igen og så 2,5 næste sommer. Men dem har vi fået i år, så vi er et år foran i vores fem-års plan. Der gik et sus gennem talentafdelingen, da det kom ud, lyder det fra en begejstret Bergendorff.

Sydsjællænderne er dem i licenssystemet, der har rykket sig mest, da de er steget 10 procenpoint og er avanceret syv pladser på ranglisten. De er røget op på en plads som nummer 18 i Danmark, tre pladser under eksempelvis HB Køge, der også har fået 2,5 stjerner men flere procentpoint end Næstved.

- Vi er nu den tredjebedste divisionsklub på Sjælland under ligaklubberne, og vi vil være bedst. Vi når ikke at overhale HB Køge og HIK, men indenfor fem år gør vi, erkender Anders Bergendorff og remser yderligere ting op, der skal forbedres for at rykke sig yderligere.

- Vi kan bruge det som en målestok til at se, hvad der skal ske og hvad vi kan arbejde videre med. Der er kun fire pladser op til ligaen, men det tror jeg nu ikke, vi kommer. Det er vi ikke dygtige nok til endnu. Der skal mange penge til og der skal flere spillere igennem til vores divisionshold på seniorsiden. Men det er vigtigt, at vi er regionens stærkeste. Holbæk er ude og Slagelse har vi overhalet. Men jeg synes, det er super, at Slagelse også er gået frem, for vi har jo et samarbejde med vores Topcenter i Ringsted. Nykøbing FC er også kommet tilbage og det er dejligt, mener Anders Bergendorff.

I Slagelse B&I er man glade for igen at have fået to stjerner.

- Og så er vi rykket ind i top 20 fra en plads som nummer 22. Det er vi meget tilfreds med, siger »head of coaching«, Jonas Nielsen.

- Vi havde forventet to stjerner, så vi fortsat er indrangeret i U17- og U19-divisionen. På den måde kan vi blive ved med at tilbyde spillerne et godt niveau, siger Slagelses talentchef.

Vestsjællænderne har gjort meget ud af at tilbyde de enkelte spillere individuel udvikling.

- Alle skal forstå, at resultaterne i weekendens kampe ikke er så vigtige. Det handler om den enkelte spillers udvikling i hverdagen, og det er vi blevet bedre til at sætte fokus på, konstaterer Jonas Nielsen.

Slagelseanerne har fire halvtidsansatte trænere og hele 10 trænere med A-uddannelse.

- Det giver et fedt trænermiljø, hvor man kan udvikle og sparre med hinanden. Vi har en god struktur og god kontinuitet i trænerteamet, siger talentchefen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?