11. november 2019
- Det var sjovt at se, hvordan tour-spillerne angreb vores bane, siger Alexander Frances, der tilmeldte sig kvalifikationen til Houston Open for at holde sig i gang under en lang turneringspause for mønboens amerikanske college-hold. Privatfoto
- Det var sjovt at se, hvordan tour-spillerne angreb vores bane, siger Alexander Frances, der tilmeldte sig kvalifikationen til Houston Open for at holde sig i gang under en lang turneringspause for mønboens amerikanske college-hold. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frances var tæt på PGA-debut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frances var tæt på PGA-debut
Sport Sjællandske - 16. oktober 2019 kl. 09:14
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Professionel golfspiller. Det er ønskejobbet for mønboen Alexander Frances, der i øjeblikket er college-spiller og studerende på University of Houston i USA.

I den forgangne uge fik den tidligere danske amatør-mester dog lov at flirte lidt med professionel golf.

Da den amerikanske PGA Tour gjorde holdt i Alexander Frances hjemby til Houston Open, besluttede han sig for at tilmelde sig kvalifikationen.

- Det var en god oplevelse, og jeg fik lært en masse, siger Alexander Frances, der først skulle spille kvalifikation til kvalifikationen.

- Det var 160 mand med. Både nogle rigtig gode, og nogle professionelle, der drømmer om, at slå igennem ved at spille sig ind i turneringerne på den her måde, siger mønboen.

De 27 bedste gik videre til selve kvalifikationen, og Alexander Frances klarede sig videre med par på scorekortet.

- I mandags-kvalifikationen var vi så 150 spillere, der kæmpede om fire pladser, og her var både PGA-spillere med - og spillere fra Korn Ferry Touren, der er den næstbedste tour i USA, siger Alexander Frances.

Den danske landsholdsspiller kom rundt i to slag under par, og det var tre for mange til en plads i selve Houston Open.

- Jeg havde masser af muligheder, men min putter var ikke rigtig varm, siger Alexander Frances.

Skal angribe noget mere
Selv om Alexander Frances ikke fik fat i de golf-stjerner, han rakte ud efter, har han taget en masse erfaring med sig videre.

- Jeg vidste på forhånd, at jeg skulle skyde fem-seks under par, så jeg spillede frit og tænkte ikke over konsekvenserne ved de slag, jeg slog. Det var bare afsted med den, siger Alexander Frances, der håber at kunne tage den indstilling med på banen fremover.

- Normalt er jeg ret stabil, men går ikke nok runder så mange under par. Som amatør kan man komme langt med et par stykker under par, men man skal være mere offensiv som pro. Der skal den have fuld speeder, så man kan lave en 64'er eller 65'er i ny og næ. Der er også flere, der husker én femteplads end fem 30.-pladser, siger han.

Næste opgave for Alexander Frances bliver en college-turnering i Florida senere på måneden, og derefter går turen videre til den første college-turnering på Bahamas nogensinde.

Og længere ude i fremtiden venter så den professionelle karriere. Hvis planen holder.

- Det var i hvert fald ikke skræmt mig på nogen måde, siger Alexander Frances.

Lanto Griffin vandt i øvrigt Houston Open og kunne dermed notere sig for sin første sejr på PGA Touren - og en førstepræmie på 1,35 millioner dollars eller godt ni millioner danske kroner.