3. juni 2020
Katrine Bruhn har alle muligheder for at holde formen - og teknikken -ved lige hjemme i sine forældres lade, der til august skal danne rammen om hende og kærestens bryllup. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Katrine Bruhn har alle muligheder for at holde formen - og teknikken -ved lige hjemme i sine forældres lade, der til august skal danne rammen om hende og kærestens bryllup. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fortsat træning i bryllupsladen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortsat træning i bryllupsladen
Sport Sjællandske - 26. marts 2020 kl. 07:41
Af John Ringstrøm og Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag blev OL i Tokyo udsat til 2021, og nu står blandt andre vægtløfterne Katrine Bruhn og Louise Vennekilde fra AK Atlas på bar bund i forhold til mulighederne for at komme med.

Kvalifikationsperioden udløber 30. april i år, men det er endnu ikke besluttet, om den bliver forlænget, så både de og klubkammeraten Sandra Jensen kan få længere tid til at kvalificere sig.

- Alt er stadig meget uvist, siger Katrine Bruhn, der derfor kun kan gøre én ting: Træne videre.

- Det er ikke andet for, siger hun med et smil.

Den 27-årige vejlenser med bopæl i Odense og vægtløftningsklub i Slagelse er da også så heldig, at hun har bedre træningsfaciliteter end de fleste for tiden.

- Min kæreste og jeg er ved at forberede laden på min forældres ejendom i Vejle til vores bryllup 22. august, og her har vi også bygget et træningsområde. Det er også fysisk hårdt at gøre laden klar til brylluppet, men så bliver det måske mindre hårdt til sommer, siger Katrine Bruhn med et grin.

Masser af muligheder
Næste store konkurrence i kalenderen er EM, der er udsat til juni, og til den tid skulle Katrine Bruhn gerne være i topform.

Og så hjælper det jo gevaldigt, at hun stort set kan træne igennem, som var hun hos træner Frank Petersen i AK Atlas' lokaler på Industrivej i Slagelse.

- Jeg har været så heldig, at Frank har lånt mig udstyr i form af stang og et sæt skiver, så jeg har til 140 kilo plus. Jeg har forsøgt at høre mine sponsorer, men de er jo alle i knæ, og jeg har ikke selv råd til at gå ud og bruge 7.000 kroner på udstyr, lyder det fra Katrine Bruhn der også bruger masser af egen kropsvægt i sin træning i laden.

- Vi har et hængt et rør op, så jeg kan lave "pull-ups" (ryg-øvelser, red.) og også nogle ringe samt et reck, jeg har lånt af en veninde. Så lige nu kan jeg lave alt hos mine forældre. Formen er ok, det er mere følingen, der mangler, siger Bruhn, inden hun tager en vinterbadetur i bølgen blå med sin mor.

Virksomhed på standby
En ting er træning rettet mod en uvis fremtid, hvor der ingen konkurrencer er lige om hjørnet. En anden er kost og økonomi.

- Der er lang tid til konkurrence, så lige nu spiser jeg bare, hvad der er. Jeg tror, det kan være meget sundt med en pause fra rutinerne. Men selvfølgelig ændrer jeg ikke mine madvaner helt, siger Slagelse-løfteren, der også driver en selvstændig virksomhed som blandt andet træner i olympisk vægtløftning som både online- og én-til-én-coaching, hvis man vil være »hverdags-stærk«, som hun skriver på sin hjemmeside.

- Min virksomhed er jo også »røget« lige for tiden. Jeg har en smule online, men ikke meget. Heldigvis nåede jeg at tage min bachelor færdig, så jeg er berettiget til dagpenge, siger Katrine Bruhn, der normalt bor med kæresten i en lejlighed i Odense.

- Men lige nu er vi flyttet ind i et anneks hos mine forældre og har holdt os isoleret med dem, siger Danmarks stærkeste kvinde op til 55 kilo-klassen.

Eneste rigtige beslutning
Louise Vennekilde i 85 kilo klassen er Danmarks stærkeste kvindelige vægtløfter i det hele taget.

Det hjælper bare ikke rigtig noget, når coronavirus kommer og ødelægger al planlægning. Udsættelsen af OL er hun dog helt enig i.

- Jeg tænker egentlig, at det er den eneste rigtige beslutning med alt det, der sker for tiden. Jeg håber dog, at der snart kommer en officiel udmelding, så man ikke skal gå i den her uvished, siger Louise Vennekilde om kvalifikationsreglerne.

- Jeg aner ikke, hvordan mulighederne vil være, hvis de vælger at lave om på kvalifikationssystemet. Men lysten er der helt sikkert, siger Louise Vennekilde.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?