8. december 2019
Alberte Velling scorede ni gange for Slagelse i udesejren over Øresund. Foto: Jens Wollesen
Alberte Velling scorede ni gange for Slagelse i udesejren over Øresund. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første udesejr til Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første udesejr til Slagelse
Sport Sjællandske - 30. november 2019 kl. 20:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en række flotte kampe på hjemmebane, hvor det endnu ikke er blevet til nederlag, vandt Slagelses håndboldkvinder også for første gang på udebane i 3. division.

Det skete med en sejr på 25-20 over Øresund i Hørsholm Idrætscenter.

- Vi spillede en rigtig god kamp og førte fra start til slut, siger Slagelse-træner Sebastian Hedemann.

Han og holdet kunne især glæde sig over en ny, stærk præstation af keeper Cecilie Hansen, der lukkede godt af, når et ellers godt spillende forsvar undtagelsesvis blev overlistet.

Øresund var aldrig tættere på end tre mål i løbet af kampen.

- Alle gør det sindssygt godt, bakker hinanden op og hjælper hinanden. Det betyder specielt også rigtig meget med de to point efter vores indsats i Virum, hvor vi tabte med 16 og slog op i banen, konstaterer Slagelse-træneren.

3. division, kvinder
Øresund - Slagelse: 20-25 (11-14) Målscorere for Slagelse: Alberte Velling 9, Katrine Glerup 5, Ida Kofoed 4, Nina Hansson og Sine Dieu hver 2, Sara Holst, Marie Louise Viborg og Christine Veggerby hver 1.