29. juli 2021
Aleksa Todorovic er igen med i Næstved-truppen til udekampen mod Skive, mens Alexander Schmitt (t.v.) må sidde over på grund af karantæne. I øvrigt en hård en, da hans gule kort mod Vejle i manges øjne var helt hen i vejret. Foto: Kenn Thomsen
Aleksa Todorovic er igen med i Næstved-truppen til udekampen mod Skive, mens Alexander Schmitt (t.v.) må sidde over på grund af karantæne. I øvrigt en hård en, da hans gule kort mod Vejle i manges øjne var helt hen i vejret. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Foden fra bremse til speeder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Foden fra bremse til speeder
Sport Sjællandske - 26. juni 2020 kl. 21:47
Af John Ringstrøm

Nedrykningen til 2. division rykker tættere og tættere på, jo færre kampe der er tilbage af sæsonen.

Efter uafgjort 1-1 mod Vejle sidste weekend og sejr til daværende nærmeste konkurrent lige over nedrykningsstregen, HB Køge, har Næstved nu hele syv point og en dårligere målscore op til Nykøbing FC med syv kampe tilbage.

Det ved sydsjællændernes nye cheftræner Kenneth Gangsted udmærket og det ved hans spillere naturligvis også.

- I bund og grund er vi bare nødt til at trykke på speederen og give slip. Vi vinder ikke noget ved at holde igen. De unge drenge vil gerne arbejde og det skal de også have lov til. Vi kommer til at spille for at vinde - også i Skive, lyder det fra Kenneth Gangsted, der stadig ærgrer sig over, at det ikke blev til mere end det ene point mod Vejle.

- Jeg har set kampen igen på video, og vi kommer med et stærkt udtryk de første 25-28 minutter. Vi var dygtige til at veksle mellem de lange og det korte opspil. Det skal vi tage til os, for det bliver for énsidigt bare at losse den frem. Men jeg savnede også lidt mod til at spille i starten af 2. halvleg, hvor vi gemte os i nogle situationer, siger Næstved-træneren.

Vejles udlignende mål var et skud, der blev rettet af på hælen af Markus Mlynikowski, så den snød Jacob Pryts i målet. Uheldigt for Næstved, der godt kunne have brugt de tre point.

- Men vi havde nogle gode omstilingsmuligheder. Med lidt mere skarphed, var vi kommet på 2-0, for Vejle havde ikke fantastisk store chancer, mener Kenneth Gangsted.

Han har været på træningsbanen siden mandag og med god hjælp fra assistent Dani Majkanovic, målmandstræner Dan Petersen og Head of Coaching, Preben Christensen, har de fået skik på truppen, der også virker i god harmoni trods den pressede situation i bunden.

- Truppen har tacklet det rigtig godt. På banen mod Vejle viste de, at de er klar til at komme videre efter trænerskiftet. Det udtryk er jeg glad for, og jeg er glad for den energi og vilje, de viser til træning. Kan vi overføre det humør og den koncentration til kampene, er jeg meget tilfreds, siger cheftræneren.

Gangsted erkender, at det koster mange resurser personligt at skulle ind og være »brandslukker« efter fyringen af tyske Maximilian Dentz. Men han er også fokuseret på at gøre det rigtige og forsøge at få det bedste frem i holdet.

- Det er jo nærmest gået fra 0 til 100, men det har været godt med trænerteamet og at forskellige arbejdsopgaver kan deles ud. Også Peter Dinesen og Kasper Mertz har støttet godt op med blandt andet video og så videre. Når vi er kommet så sent ind, må vi forholde os til tiden og prøve at skrabe så mange point sammen som muligt. Mulighederne vil åbne sig, hvis vi vinder, for vi har også mange af de andre bundhold indbyrdes i de sidste kampe. Men ja, vi skal vinde i Skive. Den bliver vigtig, påpeger Kenneth Gangsted.

Han har stort set sammen trup med til Skive, som gjorde det så fint mod topholdet Vejle. Eneste markante ændring er, at den tyske midtbanedynamo Alexander Schmitt har karantæne, mens Luis Fernando er tvivlsom.

- Schmitt var outstanding mod Vejle, så det er selvfølgelig ærgerligt. Men omvendt giver det mulighed for, at Mark Kongstedt kan få mange minutter. Han har jo ikke spillet så meget. Det har han brug for, siger Gangsted, der i det hele taget får brug for alle kræfter.

- Det er et sindssygt komprimeret program. Vi har jo nu fire kampe på ikke engang to uger. Det giver en chance for at bruge mange af vores spillere, siger træneren.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?