30. november 2020
Mads Christophersen sikrede sig en flot skalp, da han sendte franskmanden Brice Leverdez ud af SaarLorLux Open i Tyskland. Privatfoto
Mads Christophersen sikrede sig en flot skalp, da han sendte franskmanden Brice Leverdez ud af SaarLorLux Open i Tyskland. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flot sejr til rørt Christophersen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flot sejr til rørt Christophersen
Sport Sjællandske - 29. oktober 2020 kl. 21:58

Brice Leverdez er nummer 37 på verdensranglisten i badminton, og franskmanden har blandt andet vundet sølv ved European Games.

Så det var ikke en Monsieur Hvemsomhelst, som Mads Christophersen fra Dianalund sendte ud af SaarLorLux Open torsdag eftermiddag.

Efter 62 minutters spil vandt Mads Christophersen 13-21, 21-19, 24-22.

- Jeg ved ikke, om det er gået helt op for mig endnu..., siger Mads Christophersen.

- Jeg var faktisk meget rørt efter kampen. Jeg synes ikke jeg havde spillet det bedste badminton, men at jeg så får hevet den hjem alligevel - og i så tæt en affære - det var jeg stolt over.

Mads Christophersen havde sin første matchbold ved 20-19, men Brice Leverez overlevede og tilspillede sig selv to af slagsen, inden det alligevel blev til dansk sejr.

- Jeg har søgt en sejre som denne i turneringssammenhæng rigtig længe, så det er virkelig et skridt i den rigtige retning, siger Mads Christophersen.

Gentofte-spilleren er selv nummer 121 på verdensranglisten, og fredag står han overfor nummer 126 i skikkelse af Ditlev Jæger Holm fra Værløse i kvartfinalen.

De to er samtidig de sidste tilbageværende danskere i herresingle, efter at top- seedede Rasmus Gemke tabte i tre sæt til tyske Max Weisskirchen.

Dermed er Mark Caljouw fra Team Skælskør den eneste seedede herresingle i kvartfinalerne. Den tredjeseedede hollænder vandt torsdag 19-21, 21-13, 21-14 over Nhat Nguyen fra Irland.

I damesingle byder kvartfitnalerne også på et rent dansk opgør mellem Line Kjærsfeldt og Julie Dawall Jacobsen.

I damedouble er der tre danske par tilbage, og blandt dem er Mette Poulsen fra Næstved og Alexandre Bøje. De slog tyskerne Kilasu Ostermeyer og Franziska Volkmann 7-21, 21-12, 21-15 og får nu mulighed for revanche mod de bulgarske Stoeva-søstre, som de tabte 7-21, 9-21 til ved Denmark Open for to uger siden.

Der er også tre danske par i kvartfinalerne i herredouble, og så er der også blevet plads til Skælskør-spilleren Ruben Jille og makkeren Ties van der Lecq. Hollænderne vandt en tæt kamp mod irerne Joshua Magee og Paul Reynolds 21-19, 22-20 og møder nu franskmændene Eloi Adam og Julien Maio.

Team Skælskør er også stadig repræsenteret i mixeddouble.

Her spillede Selena Piek sig videre med en favoritsejr over klubkammeraterne Ruben Jille og Imke van der Aar.

Selena Piek og Robin Tabeling vandt 21-16, 21-10 og møder nu polakkerne Przemyslaw Szydlowski og Wiktoria Adamek i kvartfinalen, og vinderne af det opgør får dansk modstand i semifinalen.

Den anden kvartfinale i nederste halvdel byder nemlig på endnu en revanche fra Denmark Open, når mønboen Nicklas Nøhr og Amalie Magelund møder Mathias Christiansen og Alexandra Bøje.

Sidstnævte havde let spil i 2. runde og slog det finsk/tjekkiske par Anton Kaisti og Alzbeta Basova 21-13, 21-12, mens Niclas Nøhr og Amalie Magelund havde mere mas med skotterne Adam Hall og Julie Macperson.

Nøhr og Magelund misbrugte to matchbolde i andet sæt, men efter godt en times spil fik de alligevel hevet sejren i hus med 21-15, 21-23, 21-15.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?