14. april 2021
Chelsea Ingabire har døjet med skader og bliver kun brugt i korte perioder. Søndag spillede VK Vestsjællands anfører dog en vigtig rolle i sejren i første sæt, men desværre snuppede gæsterne fra Gentofte de tre næste. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Chelsea Ingabire har døjet med skader og bliver kun brugt i korte perioder. Søndag spillede VK Vestsjællands anfører dog en vigtig rolle i sejren i første sæt, men desværre snuppede gæsterne fra Gentofte de tre næste. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem ugers pause gav bagslag i semifinalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem ugers pause gav bagslag i semifinalen
Sport Sjællandske - 07. marts 2021 kl. 18:44
Af Claus Rasmussen

Søndag eftermiddag spillede VK Vestsjællands kvinder den første liga-semifinale i i klubbens historie, og spillerne gik ind til hjemmekampen med Gentofte med masser af tro på tingene efter fire sejre på stribe.

Problemet var bare, at den seneste kamp var 28. januar - og efter mere end fem ugers kamppause så selvtilliden ud til at have forvandlet sig til en falsk tryghed.

I første sæt kom anfører Chelsea Ingabire ind og skaffede VKV'erne tre sætbolde med en flot serveserie, og i tredje forsøg lykkedes det Oriana Guerrero at smashe sættet hjem med 25-23.

Sejren i det jævnbyrdige åbningssæt gjorde dog ikke noget godt for hjemmeholdet, der uden den helt store modstand lod gæsterne overtage styringen af kampen.

Gentofte vandt andet sæt 25-21, tog tredje sæt 25-19 og lukkede kampen ubesværet med 25-15 i fjerde.

I de tre sidste sæt var VK Vestsjælland kun foran én gang - med 2-1 i fjerde sæt - og skuffelsen var tydelig hos Chelsea Ingabire efter den første af de op til fem opgør i semifinaleserien.

- Gentofte laver næsten ingen fejl, og samtidig er de mentalt langt foran os. Vi taber lidt hovedet og giver op. Vi bliver bange for at lave fejl og bliver for passive, siger anføreren.

Clara Windeleff var kommet sig over sin fingerskade og blev topscorer for VK Vestsjælland med 18 point, hvorimod holdets sædvanlige topscorer Oriana Guerrero havde svært ved at komme igennem med sit angreb og scorede kun 11 point.

Til gengæld havde Mathilde Borup Jeppesen fra Gentofte tur i den angrebsmæssigt, og hun var kampens farligste spiller med 21 point. De fleste af dem kom på skarpt vinklede smash, som hjemmeholdet aldrig rigtig fik dæmmet op for.

- Vi fulgte ikke den taktik, som vi havde snakket om inden kampen, siger Chelsea Ingabire, der dog mest af alt ærgrede sig over den manglende tænding efter den lange forberedelse til kampen.

- Fysisk er vi bedre end for fem uger siden, men vindermentaliteten var væk. Jeg ved ikke, om det udelukkende skyldes den lange kamppause, men den kan godt have noget at sige. Vi er jo kommet ud af den rytme, vi var i, og kunne ikke bare ride videre på bølgen. Vi skulle hanke op i os selv og starte fra scratch, og det formåede vi ikke, siger hun.

Trods nederlaget har vestsjællænderne stadig chancen for at spille sig videre til DM-finalerne. Det kræver bare sejre i tre af de fire kommende kampe. Første gang er på torsdag aften i Gentofte.

- Jeg håber, det her var en lærestreg for os. Nu ved vi, hvad der sker, når vi ikke stepper op og giver den en skalle. Så vi er topmotiverede til næste kamp. Man kan godt have en offday i grundspillet, men i semifinalerne skal man altså præstere. Ellers er det ud..., siger Chelsea Ingabire.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?