12. juli 2020
Frederik Marthin brænder her en kæmpe chance for FC 77 i pokalsejren over Faxe Ladeplads. Med avancementet venter Holmegaard i næste runde på sidste sæsons pokalsensation. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Frederik Marthin brænder her en kæmpe chance for FC 77 i pokalsejren over Faxe Ladeplads. Med avancementet venter Holmegaard i næste runde på sidste sæsons pokalsensation. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC 77 sendte Faxe Ladeplads ud i pokalmørket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC 77 sendte Faxe Ladeplads ud i pokalmørket
Sport Sjællandske - 17. juni 2020 kl. 21:58
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC 77, der sidste sæson nåede helt frem til hovedturneringen af DBUs landspokalturnering, fik en god indledning på denne sæsons pokalkampagne, da Faxe Ladeplads blev sendt hjem med et 5-0-nederlag.

Sidste sæson henrykkede FC 77 med flere overraskende sejre på vej mod en plads i DBU Pokalens hovedturnering og kendt som Sydbank-pokalen. Onsdag skulle FC 77 så prøve at være favorit i en pokalkamp, men den anderledes status ændrede ikke noget for det pokalglade mandskab, der vandt på Dyrskuepladsen i Næstved, der stadig må betegnes som kommunens mest hældende fodboldbane.Hvis man fra tid til anden er stødt på FC 77s karismatiske træner Lasse Nonbo, vil man vide, at hans stemme normalt er overbebyrdet under en lige fodboldkamp. Nonbo er ganske enkelt seriefodboldens svar på Bo Henriksen, når det gælder verbalt engagement.

I onsdagens pokalkamp mod Faxe Ladeplads var der imidlertid aldrig tvivl om udfaldet af kampen, og derfor kunne Lasse Nonbo lade sin stemme få et tiltrængt hvil i anden halvleg, da kampen var afgjort.

I første halvleg kunne man opleve Lasse Nonbo for fuld udblæsning. Der blev ikke sparet på de velmenende råd til spillerne inde på banen, og kampens dommer kunne også med jævne mellemrum søge eksperthjælp hos FC 77-træneren, der gerne gav sit helt og aldeles frivillige besyv med, når offside-kendelserne sad lige løst nok i fløjten.

I pausen fik FC 77s pokalhelte kort og godt at vide, at indlæggene og afslutningerne skulle være skarpere. På det tidspunkt var stillingen 2-0 til FC 77, men det ændrede sig i anden halvleg, da Næstved-holdet fik et tvivlsomt straffespark for hands. Det udnyttede Tonni Tancula til mere eller mindre at lukke kampen med sin scoring til 3-0. Med en halv time tilbage af kampen kunne Lasse Nonbo i stedet gå i gang med at spare profiler og ikke mindst stemme frem mod næste runde, der spiles tirsdag. Her venter et lokalopgør mod Gunner Jensen og Holmegaard. Så er spørgsmålet, om et lettere forpustet FC 77-mandskab kan nå at gøre noget ved formen inden mødet med serie 2-holdet.

- Det så på ingen måde prangende ud, når vi skal snakke om spillernes fysiske tilstand, men det var som forventet, siger Lasse Nonbo, der også håber, at han kan få lidt bedre spil at se fra sine udvalgte i tirsdagens kamp mod Holmegaard.

- Vi skal have noget bedre timing i vores spil. Vi lavede alt for mange unødvendige fejlafleveringer, og det går ikke mod Holmegaard. Der vil vi bare blive straffet, siger Lasse Nonbo.

FC 77 blev aldrig på noget tidspunkt udfordret af Faxe Ladeplads, der omvendt havde et par defensive spillere, der gjorde livet svært for de uskarpe FC 77-spillere.

- Hvis vi havde været skarpere, så havde vi chancer nok til at vinde 10-0, men deres keeper stod en god kamp. Det vigtigste var, at vi gik videre. Det er fint, at vi får minimum en kamp mere inden sommerferien, siger Lasse Nonbo.

FC 77 er ikke eneste lokale serie 4-hold, der er videre. Det samme er Ruds Vedby, der slog et andet lokalt hold ud af pokalen, da FS Hashøj blev besejret 4-3. Også Tårnborg fra serie 4 er videre efter man besejrede Dianalund fra serie 3 med 4-1. Karise kunne ikke gøre de andre lokale serie 4-hold kunsten efter. Her røg man nemlig ud til Ejby med et nederlag på 1-5.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?