6. december 2019
De danske kettlebell-deltagere ved VM i serbiske Novi Sad. Fra venstre Inge Holm Kruse, Dorthe Rosantus, Dorthe Hansen og Brian Kjær, der alle er fra Næstved-klubben Sydsjællands Kettlebell Club. De to sidste til højre er henholdsvis Nazarri Abramovych fra Holstebro og Mads Henningsen fra Gadstrup. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

De danske kettlebell-deltagere ved VM i serbiske Novi Sad. Fra venstre Inge Holm Kruse, Dorthe Rosantus, Dorthe Hansen og Brian Kjær, der alle er fra Næstved-klubben Sydsjællands Kettlebell Club. De to sidste til højre er henholdsvis Nazarri Abramovych fra Holstebro og Mads Henningsen fra Gadstrup. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et VM med dansk guld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et VM med dansk guld
Sport Sjællandske - 12. november 2019 kl. 22:15
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kettlebell er stadig ikke en særlig stor sport i Danmark, men de atleter der er - de fleste fra Sydsjællands Kettlebell Club - gør det alligevel flot på den internationale scene.

I Serbiens næststørste by, Novi Sad, blev det til masser af topplaceringer ved verdensmesterskaberne, hvor både amatører og professionelle var samlet.

Dorthe Rosantus tog sølv i den professionelle række, hvor den sydsjællandske amatør årgang 1972 i finalen var oppe mod henholdsvis 19 og 26 år yngre konkurrenter.

- Vi var kun os tre på podiet, og jeg kunne ud af øjenkrogen se, at ukraineren skulle jeg slå. Så var sølvet hjemme, men russeren på 28 år var der ikke noget at gøre ved. Hun fik guldet, siger Næstved-atleten, der ellers var den eneste, der fortsatte alle 10 minutter.

Udfordringen med de to gange 24 kilo kettlebells i disciplinen Long Cycle var anderledes for danskerne, end de er vant til.

- Selve hullet på grebet var meget stort og den ene side af kuglen var flad og den anden var rund. Det vil sige, der var mere vægt til den ene side. Det er selvfølgelig lige for alle, men hver eneste løft gjorde bare ondt, og det skar i armene, forklarer Dorthe Rosantus, der håber på en standardisering af kettlerne fremover.

Rosantus havde forberedt sig grundigt til mesterskaberne og har blandt andet tabt 10,2 kilo siden august.

- Det har ikke været sjovt, men jeg kunne stille op i minus 63 kilo-klassen og det gik over al forventning. Jeg er meget tilfreds, siger Dorthe Rosantus.

Hun stillede også op i veteranklassen og vandt guld med to gange 16 kilo i Long Cycle. Her var hun faktisk den kvinde på tværs af alle aldre og klasser, der tog flest repetitioner. Endelig blev hun også en suveræn vinder i den sideløbende »World Games«, hvor det kun var én arm, der skulle løfte en 20 kilo tung kettlebell over hovedet.

Dorthe Rosantus' klubkammerat, Brian Kjær, blev også verdensmester i veteranklassen med to gange 24 kilo i Long Cycle. I den professionelle række blev den tidligere fodbolddommer nummer fem. Her skulle atleterne løfte hele to gange 32 kilo.

Kjær stillede også op i Biathlon, hvor de to discipliner »Jerk« og Snatch« kombineres. Her endte han på andenpladsen hos veteranerne.

De to sidste atleter fra Næstved-klubben, Inge Holm Kruse og Dorthe Hansen, var tæt på VM-medaljer.

Begge sydsjællændere fik en fjerdeplads. Holm Kruse hos de professionelle i Long Cycle, men tog til gengæld en førsteplads i World Games med 32 kilo på armen. Hansen blev nummer fire hos amatørerne i Long Cycle med to gange 16 kilo, men hun satte personlig rekord med antal repetitioner. I World Games blev hun étter med 20 kilo i en anden klasse end Rosantus.

- Det har været et fantastisk at være afsted til VM. Der var 518 atleter fra 33 nationer, der stillede op, og sporten er bare større her i Østeuropa. Alligevel kom vi fra Danmark over-all ind på en ottendeplads, og det er vi ret stolte over, siger Dorthe Rosantus, der i det hele taget var godt tilfreds med mesterskaberne.

- VM var godt tilrettelagt, selv om det kan være svært at forstå, når de kun har resultater og andre skrifter på deres eget sprog, siger Rosantus med et smil.

Selv om hun og holdkammeraterne godt kan stille op hos de professionelle, får de ingen penge for at udøve dere sport.

- Mange af atleterne fra de østeuropæiske nationer får økonomisk støtte fra forbund eller sponsorer. Vi må betale selv. Det er også meget forskelligt, hvordan de enkelte lande er organiseret, siger hun.

Som de to sidste, danske holdkammerater havde Mads Henningsen fra Gadstrup og Nazarri Abramovych fra Holstebro med.

Danmark skal næste år være vært for EM for juniorer og her satser Sydsjællands Kettlebell Club på at arrangere det i Arena Næstved.