15. juni 2021
Thomas Kongshøj er en glad og lettet mand. Han har brugt oceaner af kræfter og tid på at arrangere DM, som i første omgang blev stoppet i Mogenstrup Grusgrav, som han står i her. Nu skal DM-afdelingen istedet afvikles på Ydernæs i Næstved søndag. Foto: John Ringstrøm
Thomas Kongshøj er en glad og lettet mand. Han har brugt oceaner af kræfter og tid på at arrangere DM, som i første omgang blev stoppet i Mogenstrup Grusgrav, som han står i her. Nu skal DM-afdelingen istedet afvikles på Ydernæs i Næstved søndag. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enduro-DM på nyt område

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enduro-DM på nyt område
Sport Sjællandske - 10. juni 2021 kl. 05:56
Af John Ringstrøm

Alt var nærmest klappet og klart til søndag 13. juni i grusgraven i Mogenstrup, hvor den ti-dobbelte, danske enduro-mester Thomas Kongshøj fra Næstved lagde an til at arrangere tredje afdeling i kampen om det danske mesterskab i enduro.

Men i starten af ugen kom det lokalafdelingen for Danmarks Naturfredningsforening for øre, at der skulle køres motorløb i det delvis fredede grusgrav-område, og så måtte Teknisk Udvalg i Næstved Kommune aflyse det, selv om arrangøren ellers havde hentet alle tilladelser ind.

Thomas Kongshøj har efterfølgende holdt nye møder med kommunen, og nu har de fundet et nyt sted.

- Det bliver på Kanalvej for enden af Ydernæs. Lige efte NK Forsyning på venstre hånd, fortæller en lettet Thomas Kongshøj.

- Vi har jo egentlig aldrig fået en aflysning af løbet, men af løbet i grusgraven. Godkendelsen har jeg haft i halvanden måned, og nu har jeg heldigvis fået en ny godkendelse, så der stadig bliver et DM i 4700, siger Kongshøj.

Arrangøren ærgrer sig over, at det ikke er muligt at holde det i grusgraven i Mogenstrup som først planlagt.

- Det er jeg mega-ærgerlig over. Det var et »konge-område« med skov og grusgrav, men det vigtigste for mig er, at folk kommer ud og kører og får en fed oplevelse. Det har jeg mulighed for at give dem nu, siger Næstved-køreren, der ikke selv regner med at deltage, da der er meget forberedelse og planlægning.

- Der ligger et kæmpe arbejde foran os. Det er jo et helt nyt område, som vi nu skal ud og preparere. Og ude i Mogenstrup skal vi pille markeringer og så videre op. Vi har gået to dage med 25 mand og forberedt grusgraven. På Ydernæs skal der sættes nye markeringer og slås græs, siger Thomas Kongshøj, der ikke lader sig slå ud af modgangen.

I stedet for forhindringer ser han muligheder.

- Vi holder planen og kører søndag - bare et nyt sted. Og det er et mere fladt terræn på 28 hektar, fortæller han.

Området på Ydernæs er Næstved Kommunes og her burde der ikke være talrige sjældne og truede danske fugle- og plantearter, der kan forhindre løbet.

- Vi har været der med kommunens naturfolk og screenet området, og godkendelsen er hjemme. Det har været det vigtigste for os, fortæller Kongshøj.

Ruten bliver som i Mogenstrup på cirka fem-seks kilometer med en smule højdemeter undervejs.

- Efter det kom frem, at løbet i Mogenstrup blev aflyst, har andre tilbudt mig andre områder, så jeg havde heldigvis muligheder. Men alt skulle jo også først godkendes, og vi har ikke meget tid, konstaterer løbsarrangøren, som forventer omkring 100 deltagere i både motor- og el-klassen.

- Det er nogle nordmænd og svenskere, der har meldt fra, fordi de troede, det var aflyst. Men der kommer også tyskere og englændere. Det er et åbent DM, siger Thomas Kongshøj.

Det er tredje afdeling af DM. De to første blev kørt i 2020, inden coronaen satte serien på pause. Der skal køres fem afdelinger i alt.

Løbet starter søndag klokken 10 for el-maskiner og klokken 11 for de øvrige.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?