18. september 2021
Rasmus Søjberg Pedersen har været godt kørende i denne sæson. Her fejrer rytteren, der repræsenterer det Næstved-/Slagelse-baserede Team O.B.Wiik- Dan Stillads, sejren i Demin Cup på Fyn for cirka halvanden måned siden. Foto: Claus Ljungdahl
Rasmus Søjberg Pedersen har været godt kørende i denne sæson. Her fejrer rytteren, der repræsenterer det Næstved-/Slagelse-baserede Team O.B.Wiik- Dan Stillads, sejren i Demin Cup på Fyn for cirka halvanden måned siden. Foto: Claus Ljungdahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En vild fødselsdagsgave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

En vild fødselsdagsgave
Sport Sjællandske - 26. juli 2021 kl. 21:46
Af John Ringstrøm

Der venter karrierens hidtil største udfordring for Rasmus Søjberg Pedersen, når Team O.B. Wiik-Dan Stillads-rytteren fra 10. til 14. august skal repræsentere det danske PostNord-landshold i cykelløbet PostNord Danmark Rundt.

Det bliver 30. gang, Danmarks største etapeløb løber af stablen, og her bliver Næstved-/Slagelse-rytteren altså en del af det store felt, hvor ikke færre end seks World Tour-hold også er med.

- Det bliver med længder det største løb, jeg har været med i. Det er jo helt vildt, når der er så mange gode hold med. Det er selvfølgelig et stort udstillingsvindue, men nu må vi se, hvilket arbejde jeg skal udføre for holdet. Arbejder man hårdt og længe nok, er der selvfølgelig stor chance for at få noget ud af det, konstaterer den unge rytter.

Den danske landstræner Anders Lund har udover Søjberg indtil videre udtaget fem andre ryttere. Den stærke esbjergenser fik allerede overleveret nyheden af sin sportsdirektør Henrik Stegmann på sin 19 års fødselsdag 9. juli.

- Jeg var selvfølgelig vildt overrasket. Det er sgu' stort. Men jeg har jo gjort det godt i sæsonen og er en af de bedste DCU-ryttere (hjemlige ryttere under Danmarks Cykle-Union, red.). Jeg havde nu ikke forventet eller regnet med at blive udtaget, men tanken var der da, siger Rasmus Søjberg.

Han bor og træner til daglig på Esbjerg-kanten, og netop den vestjyske havneby er endestation og målby for første etape, der starter i Struer tirsdag 10. august.

- Det er klart, at hvis jeg kan lave noget dér på min hjemmebane, vil det være rigtig sjovt. Men det kommer selvfølgelig an på, hvilke planer holdet har, siger den unge vestjyde, der sammen med Herning-rytteren Anders Foldager er de eneste U23-ryttere.

Den fem andre - Louis Bendixen (Team Coop), Magnus Bak Klaris, Rasmus Bøgh Wallin og Daniel Stampe, alle fra CO: PLAY- GIANT, er seniorryttere.

- Jeg er rigtig glad for at kunne sætte navne på de første seks ryttere, der er udtaget til landsholdet. Holdet består af både unge og mere erfarne ryttere, men fælles for alle seks er, at de har kørt stærkt og lavet mange resultater i sæsonens første del. Den syvende og sidste plads bliver besat inden længe, siger landstræneren.

Rasmus Søjberg Pedersen er udtaget ikke mindst på baggrund af hans sejr i juni på Fyn i Demin Cup, hvor han i øjeblikket ligger nummer to samlet.

- Vi skal køre igen søndag i Vissenbjerg på Fyn, og her har jeg en andenplads at forsvare. Når det løb er overstået, skal jeg have fokus på træning op til Danmark Rundt, konstaterer O.B. Wiik-rytteren, der kender ruten på første etape af det store løb som sin egen bukselomme.

- Jeg har været ude og køre de sidste 70 kilometer af ruten. Den slutter med nogle omgange á 3,5 kilometer i Esbjerg, som jeg kørte i går (søndag, red.) og naturligvis også kender alt til, lyder det fra stortalentet.

Synes du, at kommunen er der for dig?