18. maj 2021
Patrick Venzel (med anførerbind) og resten af Slagelse-mandskabet tørster efter en hjemmesejr. Her er de i aktion mod Nykøbing FC i forårets første hjemmekamp. Foto: Thomas Olsen
Patrick Venzel (med anførerbind) og resten af Slagelse-mandskabet tørster efter en hjemmesejr. Her er de i aktion mod Nykøbing FC i forårets første hjemmekamp. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En masse forårsfinaler venter på Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En masse forårsfinaler venter på Slagelse
Sport Sjællandske - 17. april 2021 kl. 16:21
Af John Ringstrøm

Slagelse B&I har fundet sig en ny favoritbane i 2. division, da det er blevet til sejr i de sidste to udekampe på Gentofte Sportspark.

Først blev HIK slået 2-1 og senest gik det ud over Skovshoved samme sted med en smal 1-0-sejr.

Nu gælder det en hjemmekamp søndag mod Brønshøj og er der et sted, Slagelse-anfører Patrick Venzel hellere vil gøre til favoritbane, er det naturligvis egen hule på Harboe Arena.

- Vi skal vinde hjemme nu. Det er en masse »finaler«, vi er ude og selv om Brønshøj er en svær størrelse, er det et hold fra vores egen »ende«, som vi skal vinde over, konstaterer Patrick Venzel.

Anføreren og hans holdkammerater har ikke vundet på egen bane siden 22. november med 2-0 over AB Tårnby, men siden har modstanderne til gengæld også været Nykøbing FC og FA 2000.

- Vi har mødt holdene fra top 4, og vi kan ikke forvente at slå hold fra top 6. Vi vandt lidt overraskende ude over HIK, men omvendt var det ringe, at vi ikke kunne slå FA 2000, siger Venzel, der så Stefan Nygaard score FAs sejrsmål i tillægstiden til 2-1.

Brønshøj har tre point færre end vestsjællænderne og kan med en sejr igen sende Venzel og co. ned blandt de fire nederste, som rykker i den nye danmarksserie.

- Brønshøj har fået vendt tingene lidt igen, og det gør det svært. Det er svært hver søndag, men det her er en »seks-point-kamp«. Grundlæggende ved vi bare, at fejl koster, og vi fik ikke fulgt det til dørs mod FA. Mod Skovshoved »reparerede« folk deres egne fejl og det er dét, vi skal huske. Man må godt lave fejl, men de skal bare repareres igen, pointerer Patrick Venzel, som generelt melder om godt humør i truppen.

- Holdmæssigt står vi godt. Det, som Slagelse altid har været kendt på, det sociale og det gode humør i truppen, er altid godt. Sejren over Skovshoved giver selvfølgelig også godt humør og selvtillid. Og nu er folk bevidste om kampens betydning søndag, siger Venzel, der stadig kigger nedad i tabellen.

- Vi går ikke og tænker over det til hverdag, men vi forholder os til, at det kan ende med nedrykning. Tabellen lyver ikke, påpeger Slagelse-anføreren.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?