22. oktober 2019
Kristoffer Munksgaard bragte Næstved foran 1-0 mod FC Fredericia, men det endte med et nederlag på 1-3 for de grønne. Foto: Simon Ydesen
Kristoffer Munksgaard bragte Næstved foran 1-0 mod FC Fredericia, men det endte med et nederlag på 1-3 for de grønne. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En god halvleg var ikke nok til point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En god halvleg var ikke nok til point
Opdateret 11. august 2019 kl. 16:20
Sport Sjællandske - 11. august 2019 kl. 15:49
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved er fortsat uden point i denne sæsons 1. division. Det står klart efter sydsjællænderne tabte 1-3 ude til FC Fredericia.

Det lignede ellers en længe ventet forløsning, da Kristoffer Munksgaard cirka midtvejs i første halvleg bragte Næstved foran for første gang i denne sæson.

Føringen blev dog en relativt kort fornøjelse, for allerede inden pausen havde FC Fredericia fået bragt balance på måltavlen.

Henry Onuorah fik udlignet efter lidt for passivt forsvarsspil i Næstved.

Fornemmelsen bør dog have været god i Næstveds omklædningsrum i pausen. Spillet så nemlig mere sammenhængende ud end i de foregående kampe. Der var muligheder mod et Fredericia-hold, der efterlod store rum midt på banen, men det formåede Næstved ikke for alvor at udnytte efter pausen. Her skiftede kampen lidt karakter, og blev i momenter en åben slagudveksling mellem to hold, der forsøgte at køre den ene kontra efter den anden.

Det afstedkom ikke de store chancer, men lidt ud af ingenting fik FC Fredericia bragt sig foran, da Næstveds forsvar kollapsede og efterlod en motorvej til Anders Holvad, der fandt en fri Agon Mucolli, som headede hjemmeholdet foran.

Helt skidt blev det, da Anders Holvad bragte værterne foran med 3-1 efter et hjørne, som fik lov til at sejle over til angriberen i det bagerste område.

Efterfølgende forsøgte Næstved at mobilisere en modoffensiv, men det blev ved de gode intentioner fra et Næstved-hold, der ikke havde redskaberne til at kæmpe sig tilbage i kampen, da man først var kommet bagud i en kamp, der afslørede, at Næstved stadig kæmper med lidt defensive udfordringer. Da Fredericia momentvis strammede skruen efter pausen, var Næstved udfordret i den defensive organisation.