1. oktober 2020
- Min runde kunne sagtens have været en hel del bedre end +9, men det var hele tiden lige ved og næsten. Men i golf svinger det jo hele tiden, siger Sebastian Lohmann fra Rønnede Golfklub der arbejder på at blive professionel i 2022. Foto: Claus Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

- Min runde kunne sagtens have været en hel del bedre end +9, men det var hele tiden lige ved og næsten. Men i golf svinger det jo hele tiden, siger Sebastian Lohmann fra Rønnede Golfklub der arbejder på at blive professionel i 2022. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En forsmag på golf-drømmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En forsmag på golf-drømmen
Sport Sjællandske - 17. september 2020 kl. 07:08
Af Claus Rasmussen

Der er både tidligere Europa Tour-spillere, nuværende Challenge Tour-spillere og masser af Ecco Tour-professionelle til start i denne uges Ledreborg Palace Golf Masters.

Og så er der alle dem, der drømmer om at blive det.

Cirka en tredjedel af det 133 mand store felt er amatører, og en af dem er 23-årige Sebastian Lohmann fra Rønnede Golfklub.

Det er kun anden gang i karrieren, han deltager i en turnering på Ecco Touren, og han lægger da heller ikke skjul på, at han er med for at lære.

- Det er nok fire år siden, jeg var med sidst. Dengang var det kun for sjov. Nu er jeg med, for at se, hvordan mit niveau er - og om jeg er markant dårligere end de andre, eller det er lige ved og næsten. Og sådan var det lidt i dag..., siger Sebastian Lohmann.

Han klarede onsdagens runde i ni slag over par, og det rækker til en delt 119.-plads i det stærke felt.

Den beskedne placering får dog ikke Sebastian Lohmann til at ryste på hånden i forhold til fremtiden.

- Min plan er at blive professionel i 2022. Så er jeg 25 år, og så skal det prøves, siger sydsjællænderen, der netop nu har et handicap på +0.7.

Det er dog ikke handicappet, han styrer efter, når den endelige beslutning om at turne pro skal tages.

- Det handler mere om, at jeg skal føle, at mit bedste er godt nok - og så skal jeg være mere stabil. Så skal jeg nok tilvænne mig niveauet på touren, siger Sebastian Loh-mann.

For at blive bedre træner han i barndomsklubben i Rønnede, men også i både Charlottenlund og på The Scandinavian i Farum - og så har han håndboldlandsholdsspilleren Lasse Svan som mental coach.

- Jeg spiller normalt meget hurtigt, og det er altså noget andet, at være fem timer om en runde, når det plejer at tage tre en halv. Det er mentalt drænende. Så det er vigtigt at bevare roen. Mit temperament har tidligere været et problem, men nu vil jeg efterhånden sige, at det mentale er min styrke, siger Sebastian Lohmann.

- Og så slår jeg langt i forhold til min størrelse. Jeg er måske ikke blandt de aller længstslående, men det er mere det korte spil, jeg skal lægge nogle træningstimer i, siger han.

Torsdag får Sebastian Lohmann 18 huller ekstra »kamptræning« i det korte spil på den vanskelige bane i Ledreborg, og så håber han at være skarp til Ecco Tourens Q-school i Greve i den første weekend i oktober.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?