14. juli 2020
Mads Maj (t.v.) og Jonas Frei bliver de kommende trænere i Næstved Svømmeklub som henholdsvis cheftræner og årgangstræner. Foto: Næstved Svømmeklub
Mads Maj (t.v.) og Jonas Frei bliver de kommende trænere i Næstved Svømmeklub som henholdsvis cheftræner og årgangstræner. Foto: Næstved Svømmeklub
Foto: Jan Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elitetrænere til ny fusionsklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elitetrænere til ny fusionsklub
Sport Sjællandske - 03. juni 2020 kl. 07:23
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra 1. august ser fusionen mellem NIF Svøm og Herlufsholm Svømmeklub dagens lys under det nye navn, Næstved Svømmeklub.

Det er i første omgang de to klubbers konkurrenceafdelinger, der slås sammen og manden, der kommer til at stå i spidsen for det som cheftræner, bliver Mads Maj.

Den 30-årige østjyde kommer fra et job som elitetræner og sportslig ansvarlig i Ballerup-klubben Triton, og tidligere har han blandt andet været cheftræner i Holstebro SvømmeClub, hvor han også startede karrieren som fuldtidstræner. Her var han blandt andre træner for den danske landsholdssvømmer Helena Rosendahl Bach.

- Min del af planen er, at jeg skal være ansvarlig for junior- og seniorsvømmerne, altså fra 14-15 år og opefter. Vi skal have det ud af dem, vi kan, og forsøge at udvikle dem og give dem det miljø, der skal til, for at udvikle sig til elitesvømmere, siger Mads Maj.

Det er efterhånden en del år siden, der er kommet topsvømmere ud af det sydsjællandske svømmemiljø, men det kan fusionen og ansættelsen af den nye cheftræner måske lave om på.

- Med fusionen står vi noget stærkere. Jeg tror, det er muligt, at junioreliten i Næstved kan gå hen og få medaljer til et dansk mesterskab, og derefter er vejen til internationale opgaver ikke lang. Men det ligger nogle år ude i fremtiden. Det er dog to klubber med en fornuftig størrelse, der slår sig sammen, så vi bliver en relativ stor klub i dansk svømning. Det kan danne grobund for at være med fremme på eliteplan, mener Mads Maj, der som så mange andre i Næstved og omegn godt kunne tænke et 50 meter bassin.

- Der er jo forskellige små haller nu, men om nogle år kunne det været lækkert med et stort bassin, siger Maj.

Han bor lige nu på Ballerup-kanten, men forventer at finde en lejlighed i Næstved inden længe.

- Det er et fuldtidsjob og når arbejdstiden er både inden og efter skoletid, er det nemmere at være i byen, siger Maj, der selv har været i DM-finaler som yngre svømmer for Aarhus-klubben AGF.

Efter sammenlægning af de to klubbers konkurrence-afdelinger kommer breddeafdelingerne.

Næstved Svømmeklub bliver dermed én af de største udenfor København målt på antal medlemmer. Der håbes på omkring 2.400 medlemmer.

Til at tage sig af årgangsholdet har klubben ansat Jonas Frei, der kommer fra Svøm Slagelse Korsør.

- Jeg er simpelthen så stolt over, at vi i Næstved Svømmeklub har kunnet tiltrække så mange kvalificerede og dygtige ansøgere. Det beviser, at vi med sammenlægningen af NIF Svøm og Herlufsholm Svømmeklub er på vej mod noget rigtig stort. Der er lagt meget arbejde i at finde det rigtige setup for vores konkurrenceafdeling. Jeg er sikker på, at vi har udarbejdet det rigtige. Mads Maj og Jonas Frei er lige netop de trænere, der med deres personlighed, erfaring og engagement kan være med til at løfte Næstved Svømmeklub med ind i svømmeeliten, kommer det fra Sisse Skovly Larsen, formand for NIF Svøm i en pressemeddelelse.

Formanden for konkurrenceudvalget i Næstved Svømmeklub, Nikolaj Nissen, er også meget tilfreds med de nye ansættelser

- Vi er superglade for, at det er lykkedes os at få både Mads og Jonas med på holdet. De er begge oplagte kandidater i forhold til de behov, vi står med i Næstved Svømmeklub og vi er derfor ikke et sekund i tvivl om, at de med hver deres kompetencer og erfaring vil bidrage til, at vores svømmere fremadrettet får de mest optimale rammer at træne og udvikle sig i. Vi er i den grad overbeviste om, at vi med Mads og Jonas, er lykkedes med at finde de rette til at skabe et træningsmiljø i Næstved Svømmeklub, hvor man som svømmer har lyst til at komme til træning hver eneste dag. Et træningsmiljø hvor svømmerne vil opleve, de hele tiden udvikler sig, og hvor glæden ved svømning hele tiden er i fokus hos den enkelte svømmer, siger Nissen i pressemeddelelsen.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?