15. november 2019
Dianalund/Tersløses cheftræner Dennis Jensen har efter fire kampe meddelt, at han stopper efter denne sæson. Jensen, der stadig bor og arbejder i Glumsø, har fået sit drømmejob i håndboldverdenen. Foto: Per Christensen
Dianalund/Tersløses cheftræner Dennis Jensen har efter fire kampe meddelt, at han stopper efter denne sæson. Jensen, der stadig bor og arbejder i Glumsø, har fået sit drømmejob i håndboldverdenen. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dennis Jensen har fået sit drømmejob

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dennis Jensen har fået sit drømmejob
Sport Sjællandske - 18. oktober 2019 kl. 17:31
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver kun til en enkelt sæson som cheftræner for Dianalund/Tersløses 3. divisionsmænd i denne omgang for Dennis Jensen.

Den 31-årige håndboldtræner har fået tilbudt sit »drømmejob« et andet sted i håndboldverdenen, men hvilket må han endnu ikke afsløre.

- Det er på en vis hylde på klubbasis, men der kommer snart en udmelding, siger Dennis Jensen.

Dianalund/Tersløse kan dog glæde sig over, at Jensen færdiggør sæsonen og først forlader klubben til maj.

- Det er selvfølgelig tidligt at skulle sige til klubben efter fire kampe, at man har fået tilbudt sit drømmejob, og jeg havde da også lidt ondt i maven, inden jeg skulle ind og fortælle det til Morten (Andersen, formand, red.). Men han og klubben har vist fin forståelse, siger Dennis Jensen, der tidligere har været spillende træner i sin ungdomsklub, HF Suså, og træner i TMS Ringsted.

- Hvis ikke jeg havde fået det nye job, kunne jeg også sagtens se mig selv et år mere i Dianalund/Tersløse. Jeg er vildt glad for at være her og det er en god klub, og jeg har en god assistent i Henrik Fog. Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg har ikke haft nogen betænkeligheder ved at sige ja til det andet, konstaterer Dennis Jensen.

Den vestsjællandske 3. divisionsklub er godt klar over betingelserne, og at en klub som Dianalund/Tersløse ofte blot er et skridt på vejen for mange. Men de er også en vis stolthed at spore, når den så som i Dennis Jensens tilfælde sender nogen længere op i »systemet«.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige over at miste Dennis allerede så kort inde i forløbet, men omvendt har han også sat noget i gang her i DTH, og vi er efter fire kampe stadig ubesejret i 3. division, så alt er åbent, siger formand Morten Andersen, der stadig håber på, at holdet sikrer sig en topplacering.

- Vi er sikre på, at Dennis nok skal gøre sit arbejde ordentligt færdigt. Vi vil naturligvis ikke stå i vejen for en ung træner, der vil fremad, og vi ønsker Dennis al mulig held og lykke i det nye, lyder det fra formanden, der nu skal ud og se sig om efter en ny cheftræner til sæsonen 2020/21.

Dianalund/Tersløse-holdet holder efterårsferie denne weekend og skal først spille igen 27. oktober ude mod Jernløse.