28. november 2020
Herlufsholm er stadig ubesejret i efteråret. I Næsby blev det til en sejr på 1-0 på mål af Patricia Bruun (5). Foto: Jørgen C. Jørgensen
Herlufsholm er stadig ubesejret i efteråret. I Næsby blev det til en sejr på 1-0 på mål af Patricia Bruun (5). Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den første »finale« blev vundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den første »finale« blev vundet
Sport Sjællandske - 19. oktober 2020 kl. 08:43
Af John Ringstrøm

Herlufsholms fodboldkvinder fik en vigtig sejr med sig hjem fra fynske Næsby i oprykningsspillet til kvalifikationsrækken.

Sydsjællænderne havde i forvejen vundet over Næsby to gange i efterårets 1. division, så de har tilsyneladende krammet på fynboerne.

- Det er en dejlig følelse. Det her var vores første alvorlige finale. Vi havde snakket om, at det statistisk ville blive svært at slå dem fire gange på et efterår, men nu har vi vundet tre. Vi er lidt ærgerlige over, at vi ikke kan tage point med over fra 1. division, men derfor er det fint at vinde derovre, siger Herlufsholm-træner Thomas Rune.

Det var Patricia Bruun, der blev matchvinder med sit mål cirka midt i 1. halvleg, da hun på Annica Schreibers tværpasning kom foran to Næsby-forsvarere og prikkede bolden i mål.

- Patricia har ellers spillet højre back, men er kommet frem på kanten de to sidste opgør, så nu er hun mere med fremme. Hun lavede et perfekt krydsløb lige efter bogen, roser Rune den vævre Herlufsholm-målscorer.

Det var generelt ikke nogen køn fodboldkamp på en dårlig bane i Næsby. Christina Kese Jensen havde brug for én god redning i 1. halvleg i Herlufsholms mål, og ellers var det gæsterne, der styrede det meste.

- Vores første 25 minutter var rigtig gode med godt pres og vores mål. Vi kunne godt have lavet to-tre mål mere. Men ét til pausen var fint. 2. halvleg blev taktisk og noget indianerfodbold, men tiden gik hurtigt det sidste kvarter, for vi havde styr på dem. De blev ikke rigtig farlige, mener Thomas Rune, der næste gang kan se frem til et opgør mod B93, der tabte til Sundby.

- Jeg havde foretrukket, at B93 ville gøre rent bord, men det er de ikke gode nok til, siger træneren.ring

1. division, oprykning, kvinder

Næsby - Herlufsholm: 0-1 (0-1)
0-1: Patricia Bruun (22)

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?