28. oktober 2020
Christoffer Bring (til venstre) og Alexander Frances har været gode venner i mange år, og nu genforenes de på landsholdet. Privatfoto
Christoffer Bring (til venstre) og Alexander Frances har været gode venner i mange år, og nu genforenes de på landsholdet. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DM-finalister udtaget til landsholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DM-finalister udtaget til landsholdet
Sport Sjællandske - 12. oktober 2020 kl. 21:59
Af Claus Rasmussen

Christoffer Bring fra Næstved Golfklub og Alexander Frances fra Møn Golfklub har fulgtes ad gennem store dele af deres golfkarriere, og nu genforenes de to venner snart på landsholdet.

Begge finalister fra sommerens DM i hulspil er nemlig udtaget til Dansk Golf Unions herretrup for 2021.

Og mens sølvvinderen Alexander Frances kan glæde sig over genvalg, er der tale om et comeback for Christoffer Bring , der senest var med i truppen i 2017.

- Jeg er glad for at være tilbage på landsholdet. Det er lidt siden..., siger Christoffer Bring med et grin.

- Det var dejligt at få opkaldet fra landstræner Thomas Larsson, og jeg havde en god snak med ham. Det bliver dejligt at være en del af det igen i 2021, siger han.

De seneste godt tre år har sydsjællænderen været college-spiller på University of Texas, og han har savnet opmærksomheden hjemmefra.

- Der er en masse ekspertise omkring landsholdet, som jeg glæder mig til. Det er noget jeg måske har manglet lidt. Jeg tror, det er noget der vil gavne mig og hjælpe mig videre til det næste, som er den professionelle karriere, siger Christoffer Bring, der dog stadig har ambitioner for sit sidste halve år som amatør.

- Der er nogle ting, jeg mangler i min amatørkarriere. Jeg håber på EM for hold næste år, som jeg ikke har spillet i mange år, og så at spille de store turneringer som EM individuel, British Amateur og US Amateur. Og så selvfølgelig det at repræsentere Danmark i dem, siger Christoffer Bring.

Alexander Frances har været en del af forskellige ungdoms- og seniorlandshold de seneste ni år, og han glæder sig over, at DGU stadig tror på ham.

- Primært betyder det økonomisk støtte til at spille nogle turneringer, og når der er træningslejre, så hiver de nogle specialister ind, som man virkelig kan lære noget af. Og så kan jeg i det hele taget godt lide at arbejde med Thomas Larsson, siger Alexander Frances.

- Og når jeg er hjemme fra USA, så træner jeg med de andre landsholdsspillere, og det er et godt miljø at være i.

Ligesom Christoffer Bring har Alexander Frances også sin hverdag i Texas - på University of Houston. Her i efteråret bliver det dog ikke til meget konkurrencegolf på grund af coronaen.

- Christoffer spiller nogle turneringer, men mit hold spiller ikke. Så det bliver at trænings-semester for mig, siger Alexander Frances.

- Heldigvis har jeg mine holdkammerater at konkurrere lidt med. Det er svært ikke at spille, men der er jo ikke andet at gøre, end at bide i det sure æble.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?