6. april 2020
Annette Berg fra Sorø BC kæmper sig her ned af en meget stejl bakke, der gav mange af hendes konkurrenter problemer. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Annette Berg fra Sorø BC kæmper sig her ned af en meget stejl bakke, der gav mange af hendes konkurrenter problemer. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DM-bronze til lokalt cykeltalent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DM-bronze til lokalt cykeltalent
Sport Sjællandske - 12. januar 2020 kl. 20:39
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Cykelryttere i almindelighed og cykelcrossryttere i særdeleshed er gjort af et specielt stof. Det fik man bevist, da der blev afviklet DM i cykelcross. Med livet som indsats oksede den danske cykelcross-elite rundt på en sirligt indrettet bane ved Slagelse Tennisklub, og amfiteateret dannede ikke rammen om skuespil men derimod et levende drama, når rytterne først skulle forcere den 43 trin lange trappe for så at kaste sig ud i en halsbrækkende nedkørsel sekunder senere.

Faren for styrt blev totalt ignoreret. Hellere en tur i mudderet end en tur på gåben ned ad den stejle skrant.

Den lokale deltagelse var sparsom, men i herrernes U23-klasse var der dog lokal succes at berette om. Team O.B. Wiik-Dan Stillads' Mads Klinke kørte sig nemlig ind på en tredjeplads og skulle derfor en tur på medaljeskamlen for at modtage sin bronzemedalje.

Han kunne ikke følge med Team Almeborgs Joshua Gudnitz, der suverænt vandt løbet foran Markus Heuer. Ligeså sikker var Mads Klinkes tredjeplads imidlertid, og Team O.B. Wiik-Dan Stillads-rytteren var efterfølgende godt tilfreds med, at det i det hele taget blev til en DM-medalje.

- Jeg er rimelig tilfreds med en bronzemedalje. Jeg gik ind til løbet med en fornemmelse af, at det kunne blive til hvad som helst. Vi var seks-syv stykker, der kunne vinde, så nummer tre var okay. Jeg forsøgte at lægge pres på fra start, for at se om jeg kunne skabe lidt, men Joshua kørte meget stærkt, siger Mads Klinke, der ikke var helt sikker på, at han havde valgt den rette taktik.

- Jeg kom måske til at køre lidt for passivt på et tidspunkt. Det betød, at der blev skabt et hul foran mig. Derfra forsøgte jeg så at holde på, siger Mads Klinke, der følte, at han sad med overskud i stængerne trods nogle ret så tunge forhold.

- Jeg var ikke oppe at ramme syregrænsen, fordi der var mange tekniske passager, hvor jeg så kunne trække noget luft, så det her var på ingen måde det hårdeste løb, jeg har kørt, siger Mads Klinke.

Bronzevinderen var ikke eneste Team O.B. Wiik-Dan Stillads-rytter, der stillede op på hjemmebanen i Slagelse. Det samme gjorde Frederik Uhre, der dog slet ikke satser ligeså meget på cross, som Mads Klinke. Det kunne også ses, da Uhre kom ind på en sekundær placering, men om ikke andet var det en fantastisk træningstur for Team O.B. Wiik-Dan Stillads-rytteren.

I kvindernes eliterække var der lokal deltagelse via Annette Berg fra Sorø BC. Hun stillede op i kvindernes eliteklasse, selvom hun har alderen til at kunne stille op i damernes 50+ klasse. Det fandt hun ikke interessant, og hun gav den alt, hvad kæde og pedaler kunne trække, men hun måtte alligevel se sig taget ud af løbet med en omgang tilbage, da den førende rytter og senere danske mester Caroline Bohé overhalede hende med en omgang.

I mændenes eliteklasse var der semi-lokal succes, da en af Danmarks bedste mountainbike-ryttere Sebastian Fini Carstensen viste, at han også er landets bedste til cykelcross. Grunden til, Finis sejr trækker lokale spor, skyldes at hans far bor i Næstved, hvor meget af familien er bosat.