5. december 2020
Mikkel C. Johansen fra Slagelse skal ikke som planlagt sæsondebutere på Monza i Italien. Løbet er blevet flyttet til Estoril i Portugal på grund af coronavirussen, der lige nu plager det nordlige Italien. Foto: StumpPhoto
Mikkel C. Johansen fra Slagelse skal ikke som planlagt sæsondebutere på Monza i Italien. Løbet er blevet flyttet til Estoril i Portugal på grund af coronavirussen, der lige nu plager det nordlige Italien. Foto: StumpPhoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronavirus ændrer sæsonplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coronavirus ændrer sæsonplan
Sport Sjællandske - 09. marts 2020 kl. 21:37
Af Simon Ydesen

Efter planen skulle vestsjællandske Mikkel C. Johansen og hans nye team have været i aktion for første gang i weekenden 27.-28. marts på den legendariske bane Monza i det nordlige Italien, men efter ugers spekulation står det klart, at sæsonpremieren ikke kommer til at foregå i det så corona-plagede område. I stedet har man valgt at flytte første afdeling til Estoril i Portugal.

arrow Læs også: Alt aflyst: Konferencer lider under corona

- Det er en løsning, som jeg hilser meget velkommen, fordi det skaber lidt mere sikkerhed omkring selve afviklingen af den første afdeling. Der har været mange usikkerhedsmomenter, siden det kom frem, at det nordlige Italien var ramt af corona. Der kan naturligvis stadig ske meget - også i Portugal - men lige nu ser det noget mere roligt ud på den front, siger Mikkel C. Johansen.

Mikkel C. Johansen er måske den af alle de idrætsfolk, som Sjællandske dækker, der er mest afhængig af sponsorkroner. Han skal ganske enkelt bruge hjælp fra partnere og sponsorer for at kunne komme ud at køre race. Derfor er det også med en vis bekymring, at han ser på den samfundsmæssige udvikling, der følger i slipstrømmen på den nuværende corona-situation. Den vækker nemlig minder om en hedengangen finanskrise tilbage i 00erne.

- Den her udvikling vil sandsynligvis gøre det svært for mig at finde den sidste nødvendige partner for, at jeg kan komme i mål med mit 2020-budget. Jeg kan da godt frygte, at det kan koste på sponsorfronten, hvis vi ser en generel samfundsøkonomisk konsekvens af de her corona-problemer. Jeg har prøvet noget lignende før, da der var finanskrise, men selvom det var meget svært dengang, så lykkedes jeg med at få styr på det. Jeg håber, at jeg kan kan lykkes igen, hvis det bliver til endnu en økonomisk krise i samfundet, siger Mikkel C. Johansen, der påpeger, at det aldrig er et let marked for en racerkører.

- Hvis der er opgangstider, så er der desto flere racerkørere og andre sportsfolk og klubber, der er på jagt efter sponsorkroner, så lige meget hvad vil det være en udfordring at finde pengene, men det er klart, at nogle tider er hårdere end andre, siger Mikkel C. Johansen.

Der var planer om en deltagelse i et amerikansk GT4-løb senere på året. Her var målet at vise sig frem på et nyt og større marked for Mikkel C. Johansen, men den mulighed kan forsvinde som dug for solen med coronavirussens omsiggribende påvirkning.

- Det er meget usikkert, om det kan lade sig gøre nu, men jeg krydser naturligvis fingre for det. Den nuværende situaiton kan meget vel komme til at få den konsekvens, at jeg ikke får mulighed for at komme til USA at køre, hvilket ville have været et vigtigt skridt i min karriere. Jeg vil dog ikke helt afskrive det endnu, siger Mikkel C. Johansen.

Den vestsjællandske racerkører har sin egen og meget klare holdning til udviklingen i forhold til coronavirussen indtog i Europa.

- Jeg er først og fremmest glad for, at vi skal køre på den planlagte dato. Når det er sagt, så mener jeg helt klart, at det er vigtigt, at samfundet ikke bare går i stå på grund af coronavirus, for så tror jeg først for alvor, at vi kommer til at se nogle store økonomiske konsekvenser. Jeg er med på, at det er en potentielt alvorlig sygdom, men jeg mener klart, at vi skal lade være med at gå i panik over den her situation, siger Mikkel C. Johansen.

arrow Corona dyr for gymnastikforening
11. marts 2020 kl. 06:35 Opdateret: kl. 16:51
arrow Aflysningerne rammer på stribe: Corona koster kassen
11. marts 2020 kl. 06:10 Opdateret: kl. 17:31
arrow Corona-løgn sendte elever og lærere hjem
10. marts 2020 kl. 19:00 Opdateret: kl. 17:19
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?