23. januar 2021
Efter mere end fem år som cheftræner for SBIs bedste hold har Ulrik Balling valgt at stoppe som cheftræner. Den periode bød blandt andet på to oprykninger. Her fejres oprykningen til danmarksserien i 2017 med en lufttur. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Efter mere end fem år som cheftræner for SBIs bedste hold har Ulrik Balling valgt at stoppe som cheftræner. Den periode bød blandt andet på to oprykninger. Her fejres oprykningen til danmarksserien i 2017 med en lufttur. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cheftræner har valgt at sige stop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cheftræner har valgt at sige stop
Opdateret 26. november 2020 kl. 10:25
Sport Sjællandske - 25. november 2020 kl. 19:42
Af Simon Ydesen

Lige siden FC Vestsjælland afgik ved konkursdøden for fem år siden, har Ulrik Balling stået i spidsen for Slagelse B&Is førstehold. Dermed er det en epoke, der slutter, fordi Ulrik Balling har valgt at sige stop som træner for Slagelses 2. divisionshold.

- Jeg har sammen med staben omkring holdet evalueret situationen, og der er flere årsager til at stoppe end til at fortsætte, så derfor har jeg valgt at stoppe som træner, siger Ulrik Balling.

Han er ikke den eneste, der takker af ved indgangen til vinterpausen. Assistenttræner Rasmus Ølegaard og holdlederne Jesper Madsen og den nuværende holdleder og tidligere assistenttræner Hans Stæhr stopper også sammen med Ulrik Balling.

Det er mere end noget andet en ægte klubmand, der takker af. Ulrik Balling bor i gåafstand til træningsbanerne, og han har selv startet og sluttet sin fodboldkarriere i klubben. Siden blev han hovedarkitekten bag Slagelses genrejsning og opstigning gennem rækkerne. I foråret 2017 stod Ulrik Balling i spidsen for Slagelses oprykning til danmarksserien, og året efter stod den på oprykning til 2. division, hvor Slagelse siden har slået sine folder.

Ulrik Balling overtog Slagelses sjællandsseriehold i efteråret 2015, der agerede andethold til FC Vestsjællands divisionshold. Få måneder efter var han cheftræner for det, der nu var klubbens førstehold.

- Jeg har haft fem og et halvt gode år i klubben. Jeg husker med glæde tilbage på, at vi havde nogle oprykninger, hvor vi rykkede op før det var planlagt, siger Ulrik Balling.

Beslutningen om at stoppe giver nu mulighed for, at Ulrik Balling kan prioritere andre ting end SBI og fodbold i sin sparsomme fritid.

- Det her har jo nærmest været mit andet fuldtidsjob, så den ekstra tid skal først og fremmest bruges på min familie, og så tror jeg da også, at jeg skal gøre noget godt for mig selv. Det bliver der ligesom tid til nu, hvor jeg ikke skal bruge mange af mine vågne timer på at tænke fodbold, siger Ulrik Balling.

Han understreger dog, at han blot fordi han har valgt at stoppe i Slagelse, har han ikke tænkt sig at kvitte trænergerningen.

- Jeg regner da med, at jeg og måske også de andre, der er stoppet, skal ud at finde et nyt trænerjob på et tidspunkt. Jeg har det sådan, at når en dør lukker, så åbnes der andre, så jeg satser bestemt på, at jeg skal ud at finde mig et andet fodboldjob på et tidspunkt, siger Ulrik Balling.

Sportschef Søren Andersen har fuld forståelse og stor respekt for Ulrik Balling og det øvrige teams valg.

- Jeg er fuld af respekt for, at de træffer den her beslutning. De seneste sæsoner har været hårde, så jeg kan godt forstå, hvis de har brug for noget luft. Det er mentalt hårdt at være træner for et hold, når det ikke kører som smurt i olie, og Ulrik har om nogen arbejdet hårdt med det, siger Søren Andersen.

Sportschefen har gennem de næsten fem år, hvor de har kørt parløb arbejdet tæt sammen med Ulrik Balling, så på det personlige plan er Ballings stop også noget, der påvirker.

- Det er med vemod, at jeg har modtaget Ulriks ønske om at stoppe, for vi har arbejdet tæt sammen, og efter FC Vestsjælland ophørte, har vi kørt et tæt parløb, og jeg føler, at vi har været gode sparringspartnere, siger Søren Andersen.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?