2. august 2021
Frederik Birkelund har spillet sig op og er på en delt 13.-plads inden fredagens tredje runde. Foto: Claus Rasmussen
Frederik Birkelund har spillet sig op og er på en delt 13.-plads inden fredagens tredje runde. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bring med fremme og Birkelund tog et hop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bring med fremme og Birkelund tog et hop
Sport Sjællandske - 24. juni 2021 kl. 21:49
Af John Ringstrøm

Efter førstedagen onsdag af amatørernes golf-EM i Frankrig besatte de to venner, Alexander Frances fra Møn Golfklub og Christoffer Bring fra Næstved Golfklub, henholdsvis første- og andenpladsen.

Torsdag blev anden runde spillet på Golf du Médoc Resort og her var det kun Bring, der kunne fastholde sin topplacering.

Alexander Frances måtte bruge 76 slag, fem over par, hvilket var hele 13 mere end førstedagens flotte 63'er på scorekortet. Mønboen startede på hul 10 og da de første ni huller var overstået, havde han lavet fire bogeys og fem par. Det blev også til en dobbeltbogey på hul 3 (Frances' 12. hul), inden det endelig blev til en birdie på hul 8, hans næstsidste hul.

Det betød, at Frances er i samlet tre slag under par og faldt 37 pladser tilbage til nummer 38, inden fredagens tredje runde.

Christoffer Bring gik første runde i 64 slag, og den score gentog Næstved-spilleren torsdag. Onsdag lavede han otte birdies og én bogey, mens det torsdag blev til hele ni birdies men også to bogeys.

Scoren blev kun overgået af svenske Ludgiv Åberg, der gik i imponerende 61 slag, hele 10 under banens par. Svenskeren fører turneringen i samlet 16 slag under par, mens Bring følger lige efter i 14 slag under par på andenpladsen.

- Ja, der bliver skudt lavt og, ja Åberg spillede godt i dag (torsdag, red.) så det ud til. Jeg prøver bare at fokusere på mit eget spil og ser, hvad det rækker til. Jeg havde dog ikke regnet med at være to slag efter med to gange 64 slag, men der er masser af golf tilbage, så det er bare ud og nyde det og så ser vi, hvad der sker, kommer det fra Christoffer Bring.

En anden Næstved-dreng Frederik Birkelund - der stiller op for The Scandinavian - var én af dem, der tog det største hop på andendagen. Den unge sydsjællænder kom i klubhuset med et bogey-frit scorekort, som også indeholdt seks birdies.

- Det har været en god oplevelse indtil videre. Jeg spillede ret godt onsdag, men fik ikke rigtig »holet« nogle putts og havde en uheldig »lost ball«, som resulterede i rundens eneste bogey. I dag (torsdag, red.) var lidt samme historie på de første huller, hvor jeg »kun« er to under par uden rigtig at »hole« nogle putts. Jeg sørger dog for stadig at være tålmodig og slå gode putts og så faldt der endelig nogle lange i på de sidste par huller, siger Frederik Birkelund, der har en samlet score på seks under par.

Han hoppede hele 54 pladser frem i feltet og er nu på en delt 13.-plads.

Lidt længere nede på resultatlisten ligger Jacob Skov Olesen fra Næstved Golfklub. Han gik en runde i par og rykkede otte pladser frem til nummer 99.

Efter fredagens tredje runde går de 60 bedste videre til finalerunden lørdag.

På den professionelle Ecco Tour sluttede John Axelsen fra Sorø Golfklub på en delt 42.-plads. I torsdagens finalerunde i Halmstad Challenge skulle vestsjællænderen bruge 74 slag for at komme rundt og det gav en samlet score på to slag over par. Axelsen endte dog med at »score« 915 svenske kroner for indsatsen.

Turneringen blev vundet af danske Nicolai Nøhr Madsen fra Hillerød.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?