27. september 2020
Vordingborg spillede 1-1 med B1908 i klubbens første danmarksseriekamp i cirka 30 år. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Vordingborg spillede 1-1 med B1908 i klubbens første danmarksseriekamp i cirka 30 år. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Vordingborg fik premiere-point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Vordingborg fik premiere-point
Sport Sjællandske - 14. august 2020 kl. 21:48
Af Simon Ydesen

Vordingborg leverede en stærk indsats, da det blev til 1-1 i sæsonpremieren mod B1908.

Årets Vordingborg Festuge blev aflyst på grund af corona-pandemien, men fredag aften var der alligevel en eller anden form for om ikke festuge, så i hvert fald festaften i Vordingborg.

Her gjorde det lokale fodboldhold nemlig comeback i danmarksserien efter mange års fravær.

Den begivenhed havde lokket cirka 400 mennesker havde fundet vej til stadion, og der var lagt op til den helt store fest, hvilket blot blev understreget af den velkomst spillerne blev budt, da de gik på banen. I røg og damp blev der fløjtet op til kamp.

Første halvleg var en lige forestilling, men Vordingborg havde dog flest store chancer, selvom der var chancer i begge ender af banen i første halvleg.

Efter sidebyttet udviklede kampen sig til en mere åben slagudveksling. Nichlas Rohde lagde for med at brænde en kæmpe hovedstødschance, men herfra var det Vordingborg, der fik sig tre store tilbud for at bringe sig i front, men fælles for begge hold var en mangel på skarphed i afslutningerne.

Bedst som det lignede en pointdeling fik B1908 scoret et mål efter en situation, der fik Vordingborg-spillerne helt op i det røde felt. Efter tumult ved et hjørnespark og en bold, der hoppede og dansede på stregen, inden Nichlas Rohde fik den sparket i nettet.

Mens de fleste Vordingborg-spillede spurtede efter dommeren for at gøre opmærksom på uretfærdigheden i situationen, så stod Jannik Skov Hansen stille og roligt oppe ved midterlinjen og ventede på at spillet kunne gå i gang igen. Han havde en plan. Sekunder senere fik Nicolai Andreasen et frispark 10 meter udenfor feltet. Det benyttede Jannik Skov Hansen til at banke bolden op i det ene målhjørne, hvilket skabte eufori på Vordingborg Stadion.

- Den ramte jeg sgu meget godt, konstaterede Jannik Skov Hansen, der var ærgerlig over, at man ikke fik sparket bolden i mål igen.

- Vi havde faktisk chancerne til at vinde kampen, og jeg mener, at vi et eller andet sted fortjente det, siger Jannik Skov Hansen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?