15. november 2019
Det bliver kun, hvis Ulrik Balling bliver træt af at være cheftræner i Slagelse og derfor tager sit gode tøj og går, at han kan blive udskiftet på posten. Sportschef Søren Andersen udelukker nemlig, at en fyring kan komme på tale nu eller i vinterpausen for den sags skyld. Foto: Simon Ydesen
Det bliver kun, hvis Ulrik Balling bliver træt af at være cheftræner i Slagelse og derfor tager sit gode tøj og går, at han kan blive udskiftet på posten. Sportschef Søren Andersen udelukker nemlig, at en fyring kan komme på tale nu eller i vinterpausen for den sags skyld. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Balling fredes af klubledelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Balling fredes af klubledelse
Sport Sjællandske - 22. oktober 2019 kl. 18:40
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nok går det ikke helt som håbet i Slagelse for tiden. Ni point efter 13 kampe taller sit tydelige sprog om en klub med et pointmæssigt efterslæb. I andre klubber kunne man sagtens forestille sig, at træneren var røget på porten på nuværende tidspunkt. Det kommer imidlertid ikke til at ske i Slagelse.

- Jeg er sådan set glad for, at du spørger om lige netop det emne, for jeg vil gerne fastslå, at Ulrik Balling på ingen måde er i fare for at blive fyret. Det er helt uomtvisteligt. Ikke nu ikke om seks kampe, siger sportschef i Slagelse Søren Andersen.

- Jeg har mødt flere folk, som spørger, om det er træneren, der er problemet, og nej det er det ikke. Kigger man på vores seneste kampe, så har vi spillet fint med, men det koster os gentagne gange, at vi laver nogle personlige fejl, som vi bare ikke må lave, siger Søren Andersen.

- Vores seneste kamp mod Vanløse er blot det seneste eksempel på, hvordan vi bliver ramt på grund af personlige fejl, for det var en kamp, hvor vi spillede til point, og så er det bare surt, at det endte på den måde, som det gjorde. Det kan jeg ikke klandre vores træner, eller holdet som helhed. Heldigvis har vi en gruppe spillere, der har så meget selvindsigt, at de godt kan adressere problemet, så det er ikke sådan, at de går og peger fingre indbyrdes eller af trænerstaben, siger Søren Andersen.