3. juni 2020
Sæsonen er slut for Morten Prüsse-Nielsen og holdkammeraterne på Slagelses 3. divisionshold, og det ærgrer den spillende seniorformand. Foto: Claus Rasmussen
Sæsonen er slut for Morten Prüsse-Nielsen og holdkammeraterne på Slagelses 3. divisionshold, og det ærgrer den spillende seniorformand. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Badmintonsæsonen er slut - næsten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Badmintonsæsonen er slut - næsten
Sport Sjællandske - 25. marts 2020 kl. 19:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med en sikker sejr i Aalborg i sidste spillerunde kunne Slagelse Badminton Klub måske have sikret sig en oprykningskamp til 2. division.

Opgøret mod Triton bliver dog ikke til noget.

Ligesom flere andre forbund har Badminton Danmark nu besluttet af det meste af holdturneringen er slut, og at de aktuelle stillinger også bliver slutstillinger.

Det betyder at Slagelse slutter på fjerdepladsen i oprykningsspillet og dermed er klar til endnu en sæson i 3. division.

- Jeg troede faktisk, man ville prøve at få spillet den sidste runde 25. april. Den dato havde alle klubber fra sæsonstart fået at vide, at de skulle sætte af til kvalifikationskampe, siger Slagelses spillende seniorformand Morten Prüsse-Nielsen, der dog ikke er helt overrasket over beslutningen.

- Det var da med i vores overvejelserne, at det kunne ende sådan. Det er bare lidt ærgerligt for os, at vi ikke får lov at slutte sæsonen ordentligt med en sjov og spændende kamp, siger Morten Prüsse-Nielsen.

I oprykningsspillet til 3. division går Vordingborg Badminton Klub også glip af sidste spillerunde og slutter på fjerdepladsen, som giver en ny sæson i danmarksserien.

Mens det altså er slut for både vest- og sydsjællænderne, resterer der stadig nogle enkelte kampe i Danmarksturneringen.

Det nye Final 4-stævne i Badmintonligaen er flyttet fra midten af april til 4.-5. juni i Brøndbyhallen, og udover at få fordelt guld, sølv og bronze, skal der også findes en nedrykker.

Derfor skal liga-holdene Værløse og Aarhus AB mødes. Taberen rykker ned og bliver erstattet af vinderen af et opgør mellem Gentofte og Odense, der blev nummer et i hver sin slutspilspulje i 1. division.

Datoerne for de to kampe ligger endnu ikke fast.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?