13. december 2019
John Axelsen spillede fire stabile runder med Made in Denmark Challenge. 68, 67, 67, 67 blev det til, og den samlede score på -19 rakte til en delt femteplads. Foto: Made in Denmark Challenge
John Axelsen spillede fire stabile runder med Made in Denmark Challenge. 68, 67, 67, 67 blev det til, og den samlede score på -19 rakte til en delt femteplads. Foto: Made in Denmark Challenge
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Axelsen var tæt på sejren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Axelsen var tæt på sejren
Opdateret 11. august 2019 kl. 12:15
Sport Sjællandske - 10. august 2019 kl. 18:56
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Amatøren John Axelsen fra Sorø Golfklub fik i den grad udfordret de professionelle ved Made in Denmark Challenge.

Med få huller tilbage af Challenge Tour-turneringen i Silkeborg Ry Golfklub var vestsjællænderen på en delt førsteplads, men en dobbeltbogey på 17. hul blev dyr, og Axelsen måtte nøjes med en delt femteplads i 19 slag under par.

- Jeg var rigtig skuffet, lige da jeg kom ind. Men jeg synes ret hurtigt, det har lagt sig. Nu er jeg tilfreds med, at spillet er ved at sidde fint, og jeg er inde i en god proces, siger John Axelsen.

- Hvis jeg havde mistet 15.000 euro i præmiepenge, havde skuffelsen nok været større, siger han med et grin.

Amatører får ikke del i præmiepengene, men Sorø-spilleren kan glæde sig over titlen som bedste amatør, mens Benjamin Poke blev bedste dansker som delt nummer tre i -20.

Calum Hill fra Skotland vandt turneringen i -22 og blev belønnet med cirka 240.000 kroner.