30. september 2020
John Axelsen har tidligere deltaget i professionelle turneringer som amatør og blandt andet klaret cuttet i Made in Denmark på Europa Touren. Men snart bliver Sorø-spilleren selv professionel, og Bravo Tours Open på Rømø i starten af juni bliver første gang han kan få del i præmiepengene. Foto: Made in Denmark Challenge
John Axelsen har tidligere deltaget i professionelle turneringer som amatør og blandt andet klaret cuttet i Made in Denmark på Europa Touren. Men snart bliver Sorø-spilleren selv professionel, og Bravo Tours Open på Rømø i starten af juni bliver første gang han kan få del i præmiepengene. Foto: Made in Denmark Challenge
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Amatør-verdensmester klar til professionel debut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Amatør-verdensmester klar til professionel debut
Opdateret 25. maj 2020 kl. 13:00
Sport Sjællandske - 25. maj 2020 kl. 10:02
Af Claus Rasmussen

John Axelsen fra Sorø Golfklub står på startlisten, når Ecco Touren genåbner sæsonen fra 8.-10. juni på Rømø, og det bliver første gang den 22-årige vestsjællænder stiller op som professionel.

- I sidste ende tror jeg, det bliver med samme følelse, som det plejer. Det kan da godt være, jeg fornemmer lidt mere pres og har lidt ekstra sommerfugle i maven i begyndelsen. Men jeg tror ikke nervøsiteten og adrenalinen bliver større, end når jeg er med fremme i en amatørturnering, siger John Axelsen.

Og den følelse kender han alt til.

I 2018 blev John Axelsen verdensmester for amatørhold sammen med tvillingerne Nicolai og Rasmus Højgaard, og han er desuden den eneste, der har vundet Danish International Amateur Championship tre gange.

De seneste tre år har John Axelsen spillet for University of Florida i den amerikanske college-turnering, og her er han for nylig blev udvalgt til et All Star-hold med de bedste spillere fra hele landet.

- Når jeg ser tilbage på min amatørkarriere, kan jeg klappe mig selv på skulderen, for jeg har opnået nogle gode ting. At blive professionel er på en måde som at starte forfra, men det er bestemt ikke målet i sig selv. I princippet kan alle golfspillere jo blive professionel, siger John Axelsen, der ikke lægger skjul på, at målet er at slå sig helt til tops i verdenseliten.

Slut med at lurepasse

Succes som amatør er dog langt fra ensbetydende med succes som professionel, for der er ofte behov for en mere offensiv taktik, når målet er at tjene præmiepenge.

- Det er klart bedst at få nogle enkelte topplaceringer og misse nogle cut frem for at ligge midt i hver gang. En af mine trænere i USA fortalte, at man typisk tjener omkring 80 procent af sine penge på fire uger som professionel. Pengene er så meget større for topplaceringer. Det er ret interessant, siger John Axelsen.

- Jeg synes egentlig, jeg har et agressiv mindset, men der er bump, jeg skal over. Jeg har ikke prøvet at vinde på college, og først og fremmest er det fordi, spillet ikke har været godt nok - men det er også fordi jeg har det med at lurepasse lidt de første par runder og så give den gas til sidst, siger han.

Speederen skal trykket godt ned fra 1. hul, men omvendt vil John Axelsen heller ikke spille hovedløst offensivt.

- Hvis man står med et slag, hvor der måske er 80 procent chance for, at det lykkes, så skal man jo lave en cost benefit analyse. Men når man bagefter sidder og ser, at en dum dobbeltbogey på 16. hul kostede 30.000 kroner, så tror jeg, man lærer ret hurtigt..., siger han med et grin.

Glemte det gode spil i USA

Hvis man vil være med fremme i Bravo Tours Open på Rømø, skal man også lære hurtigt.

Turneringen er skåret ned til to gange 18 huller, så det handler om at være klar fra start, hvis man vil have fat i en pæn portion af de 25.000 euro i præmiepuljen.

- Jeg er i skarp træning sammen med min træner Thomas Larsson, og vi er helt nede i detaljerne. Da jeg kom hjem fra USA og havde holdt en lille pause, kunne jeg nærmest ikke kende mit spil. Derovre havde jeg spillet noget af mit bedste golf, og pludselig kunne jeg ikke få det til at fungere. Så jeg skal grave dybt, siger John Axelsen, der ikke har spillet turnering siden begyndelsen af marts.

- Det er en kæmpe motivationsfaktor, at der nu er sat dato på den næste turnering, og de sidste en til to uger op til turneringen står den på mere funktionel træning, hvor det handler om at spille golf og kunne score. Egentlig var det meningen, at jeg skulle begynde som professionel på Challenge Touren, men faktisk er jeg glad for, at det ikke blev til noget på grund af coronaen, for lige nu er jeg ikke klar til det, siger John Axelsen.

- Så nu starter jeg på Ecco Touren og går den vej. Men jeg vil jo gerne gennem både den og Challenge Touren så hurtigt som muligt og op på Europa Touren.

Turneringen på Rømø får deltagelse af 90 herrer og seks damer, og foreløbig er Christian Jacobsen og Mark Haastrup fra Korsør Golf Klub og Christoffer Bring fra Næstved Golfklub også tilmeldt.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?