24. februar 2020
Danmark har ikke været med ved EM i hockey for kvinder siden 2012 på hjemmebane, men torsdag rejste det genopstandne landshold afsted til EM 2020 i Bratislava. Privatfoto
Danmark har ikke været med ved EM i hockey for kvinder siden 2012 på hjemmebane, men torsdag rejste det genopstandne landshold afsted til EM 2020 i Bratislava. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alle er klar til dansk EM-comeback

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle er klar til dansk EM-comeback
Sport Sjællandske - 23. januar 2020 kl. 19:51
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg er utrolig spændt på den kommende EM-slutrunde, lige som jeg er sikker på, at resten af holdet er, siger NIklas Dunham

Fredag bliver spændingen udløst for både landstræneren og spillerne på det kvindelige danske landshold i indendørs hockey.

For første gang i otte år er Danmark med ved EM, hvor holdet har fået plads i C-gruppen, der spilles i Bratislava.

Åbningskampen er mod værtslandet Slovakiet fredag eftermiddag, og derefter venter yderligere fem kampe hen over weekenden mod Slovenien, Portugal, Irland, Spanien og Finland.

De to bedste nationer rykker op i B-gruppen, men det er ikke som sådan målet for danskerne.

- På forhånd kender vi ikke så meget til vores modstandere, og de kender heller ikke så meget til os. Derfor er det svært at spå om resultater og slutplaceringer, siger Niklas Dunham.

- Vi skal ned og få noget slutrundeerfaring, da vi er et hold med en del debutanter - dog krydret med lidt rutine, siger han.

- Når det er sagt, så skal vi da helt sikkert ned og hive nogle sejre med hjem og gøre alt for at spille med om oprykning, men en placering i top 4 vil være godkendt.

Niklas Dunham har udtaget en trup på 12 spillere til EM, og blandt dem er Sofie Blankschøn og Kristine Hjort samt målvogterne Isabell Madsen og Emma Hjortstrand fra Sørby/Slagelse.

Desuden er Slagelse repræsenteret af anfører Emi- lie Blankschøn, der nu stiller op for tyske Club zur Wahr. Og hun er klar.

- Vi har trænet op til det her længe. Der er blandt andet blevet kørt en Facebook-Challenge, hvor man har fået point for ekstra træning, siger Emilie Blankschøn.

- Motivationen har været høj hos alle. Så det bliver vildt fedt endelig at stå side om side til EM og kunne synge »Der er et yndigt land«. Det er det største, siger anføreren.