12. december 2018
Philip Petersen (t.v.) har scoret det afgørende mål for Tårnby, mens Vordingborgs Christian Justesen må se slukøret til. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Philip Petersen (t.v.) har scoret det afgørende mål for Tårnby, mens Vordingborgs Christian Justesen må se slukøret til. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vordingborg var tæt på at snyde Tårnby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vordingborg var tæt på at snyde Tårnby
Sport SJ - 07. august 2018 kl. 22:12
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De hang forståeligt med mulerne, drikkedunkene blev kylet mod jorden og der blev sparket huller i luften af bar frustration.

Jo, man forstår godt serie 1-spillerne fra Vordingborg, for de havde alle muligheder for at slå københavnsserie-holdet fra Tårnby FF ud af »Sydbank Pokalen« og gå videre til anden runde.

Men det blev ved et tungt nederlag på 2-3 på »Panterens« kunststofbane i overværelse af omkring 350 tilskuere, der gav en flot opbakning til det nyoprykkede serie 1-hold tirsdag aften.

Først fem minutter før tid scorede amagerkanerne det afgørende mål, og det var sandt at sige én af de meget få gange, de var farlige foran Vordingborg-keeper, Niclas Bech, i 2. halvleg.

Tårnby fik lidt for let spil i hjemmeholdets venstre side og på en tværpasning stod gæsternes Philip Petersen totalt fri og passerede Bech.

I de foregående 85 minutter var spillet en kamp, hvor værterne var fuldstændig med i kampen, selv om gæsterne til daglig spiller en række højere.

Tårnby kom dog hurtigt foran i 3. minut, men fem minutter senere udlignede Mikkel Bredskov. Kort før pausen kom gæsterne på 2-1 på et straffespark, men Vordingborgs debuterende Nicklas Rasmussen havde en kæmpe chance for at gøre det til 2-2 lige inden pausen.

Udligningen kom i 71. minut på et straffespark sat ind af en anden debutant, Mikkel Bruun, og så var i hvert fald omkampen næsten hjemme. Måske endda et afgørende mål i slutfasen.

Men det kom altså i stedet til amagerkanerne, der er klar til anden runde i pokalturneringen.