19. november 2018
Mikkel Bruun (rød til højre) har netop saksesparket bolden afsted mod B73-målet, hvor den bliver hamret ind bag keeper Carsten Adelgaard. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Mikkel Bruun (rød til højre) har netop saksesparket bolden afsted mod B73-målet, hvor den bliver hamret ind bag keeper Carsten Adelgaard. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vordingborg vandt på saksespark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vordingborg vandt på saksespark
Sport SJ - 21. oktober 2018 kl. 11:11
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med godt et kvarter igen af serie 1-fodboldkampen på B73's hjemmebane i Slagelse satte Vordingborg-træner Jan Faber sin joker, Mikkel Bruun, på banen, og så ved modstanderne godt, at de skal være ekstra påpasselige i defensiven.

Men, men, men... Hvad kan man stille op mod en mand, der udnytter en 50 procent-chance ved at hoppe op og saksesparke en ripost i mål to meter fra stregen.

- Han har gjort det 1.000 gange før, og det kan han bare. Stå det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, sagde Jan Faber om Bruun, der netop var kommet hjem fra ferie og derfor startede på bænken.

B73-træner, Amdi Augustsen, var selvsagt ikke glad for 0-1-målet, der cirka 10 minutter før tid afgjorde opgøret.

- Hver gang, vi får en chance, brænder vi. De får en halv chance og scorer. Det er op af bakke for os. Det var en kamp, der burde have endt 0-0, mente Augustsen.