22. juli 2018
Vordingborg-spillerne kunne atter juble over en sejr. Dermed har holdet vundet sine syv seneste turneringskampe. Foto: Simon Ydesen
Vordingborg-spillerne kunne atter juble over en sejr. Dermed har holdet vundet sine syv seneste turneringskampe. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vordingborg fortsætter sejrsstime

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vordingborg fortsætter sejrsstime
Sport SJ - 14. april 2018 kl. 19:54
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis man regner efterårets kampe med, så har Vordingborg nu vundet syv turneringskampe på stribe. Det står klart efter en relatvit sikker sejr over FC Storebælt, der blev sendt hjem tværs over Sjælland med et nederlag på 2-0.

Midt i første halvleg tilkæmpede Vordingborgs Michael Olsen sig et straffespark, som han efterfølgende selv brændte. Dermed var gæsterne advaret, men det gik alligevel galt for gæsterne, der havde Nicklas Paulsen med på holdet. Den tidligere divisionsspiller kunne dog ikke stille noget op mod Vordingborgs unge mandskab.

Målene blev sat ind af Vordingborgs svar på Eden Hazard - Thomas Hebo - der på flotteste vis sparkede et frispark i kassen lige inden pausen.

I pausen foretog Vordingborg en udskiftning. Casper Møllekær blev sendt i spil for at skabe noget mere tyngde i front, og det hjalp. Han scorede nemlig til 2-0 midtvejs i halvlegen.

- Jeg er glad for vi vandt, for det var med afstand vores dårligste kamp, i de tre måneder, jeg har været træner for holdet, siger Jan Faber, der noterede sig, at man selv på en dårlig dag havde både klasse og overskud til at lykkes.

- Jeg vil gerne fremhæve Niclas Bech, for han havde nogle vigtige redninger. Jeg vil egentlig også gerne rose Storebælts målmand, for han stod også rigtig godt, siger Jan Faber.

- Selv på en halvskidt dag producerede vi mange chancer, så rent offensivt ser det fint ud, og vi måtte oven i købet undvære Anderson Kabamba, der er vigtig for vores offensiv, siger Jan Faber.

Med sejren hænger Vordingborg på i toppen, hvor der er status quo, da både Gørslev og Hvalsø også vandt i denne runde.