22. november 2017
Christoffer Thrane blev den store helt for Slagelse, da han udlignede til 3-3 i overtiden mod sit tidligere hold Holbæk.
Christoffer Thrane blev den store helt for Slagelse, da han udlignede til 3-3 i overtiden mod sit tidligere hold Holbæk.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Vestsjællandsk drama endte i remis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Vestsjællandsk drama endte i remis
Sport SJ - 05. november 2017 kl. 16:58
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slaget om Vestsjælland havde alt, hvad man kan ønske sig af en fodboldkamp. Der var mål, drama og godt fodboldspil. 3-3 var et meget passende resultat efter et festfyrværkeri.

Præmisserne var ridset tydeligt op inden lokalopgøret. Slagelse kunne med en sejr lægge afgørende afstand til Holbæk, der for sin part var tvunget til at vinde, hvis ambitionen om en hurtig returbillet til 2.division fortsat skal være et realistisk ønske for 2018.

Slagelse kom hurtigt i front, da Christian "Krølle" Klausen bragte sit hold i front, men så var der lige Mikkel Jensen.

Der var tvivl om Holbæks offensive es på grund af en forstærkning, men han var flyvende i de 50 minutter, han kunne være med. Først fremtvang han et straffe, som Jonas Thomsen udlignede på, og siden afdriblede han fire Slagelse-spillere, inden bolden blev reddet til hjørne. Her scorede Mikkel Adamsen efterfølgende til 2-1. Holbæk var klart bedst i den periode, og Slagelse var på hælene, men så tabte Frederik Parishus hovedet, da han sparkede ud efter Christoffer Thrane. Han fik rødt kort, og dermed lå vejen atter åben for Slagelse-point.

Holbæk måtte skifte Mikkel Jensen ud kort efter pausen, og så var der dømt belejring af Holbæks felt. Det resulterede i en udligning fra Rasmus Grønne, men bedst som Slagelses fans lugtede tre point dukkede Mads Bobjerg op og gjorde det til 3-2.

Slagelse fortsatte imidlertid ufortrødent, og dybt inde i overtiden udlignede den tidligere Holbæk-spiller Christoffer Thrane ved at score til 3-3. Det er et resultat, som Slagelse bedst kan leve med. Det betyder, at man fortsat er otte point foran, og man har oven i købet en kamp i hånden.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk